ForsideHobroSociale investeringer på beskæftigelsesområdet i Mariagerfjord Kommune

Sociale investeringer på beskæftigelsesområdet i Mariagerfjord Kommune

- Annonce -

Sociale investeringer på beskæftigelsesområdet i Mariagerfjord Kommune

Økonomiudvalget godkendte den 5. februar 2025 igangsættelsen af en budgetanalyse af potentialerne i sociale effektinvesteringer i beskæftigelsesindsatsen. På fællesmødet den 19. marts 2025 mellem Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget blev der givet en fælles introduktion til sociale effektinvesteringer, og der blev drøftet potentialer samt det videre arbejde med tiltaget.

Denne sag på møde den 3. april 2025 præsenterer budgetanalysen af de sociale effektinvesteringer i beskæftigelsesindsatsen, og Udvalget for Uddannelse og Arbejdsmarked skal tage stilling til, om de ønsker at igangsætte de tre investeringscases.

Indstilling: Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse: At udvalget godkender igangsættelse af de tre investeringscases.

    Inddragelse
    Budgetanalysen af sociale effektinvesteringer blev udarbejdet i samarbejde med Carelink, Den Sociale Kapitalfond, Økonomi, Analyse og Udbud og fagenheden for Familie, Arbejdsmarked og Uddannelse.

    Sagsfremstilling
    Budgetanalysen af sociale effektinvesteringer på beskæftigelsesområdet viser, at Mariagerfjord Kommune har et betydeligt potentiale for både økonomiske besparelser og forbedringer af beskæftigelsesindsatsen for udsatte ledige målgrupper. Kommunen står overfor udfordringer med en høj andel af borgere på offentlig forsørgelse, som er større end rammevilkårene tilsiger, samt kommende besparelser som følge af den nye beskæftigelsesreform. Budgetanalysen kan ses i bilaget.

    Analysen viser, at sociale effektinvesteringer kan skabe varige resultater for kommunen. De tre investeringsspor har et samlet økonomisk potentiale på 14,27 mio. kr. i år 3 og 15,80 mio. kr. i år 4, forudsat at de potentielle effekter opnås.

    Ud over økonomiske rationaler på overførselsområdet forventes en øget livskvalitet for de berørte borgere, da indsatsen vil styrke kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen. Forudsat at landsgennemsnittet forbliver på samme niveau, og at de fleste kommuner fortsat performer på samme niveau som nu, vil indsatsen bringe kommunen tættere på landsgennemsnittet.

    Med baggrund i analysen af resultater og potentialer anbefaler Fagenheden for Familie, Arbejdsmarked og Uddannelse at igangsætte de tre investeringsspor.

    DE TRE INVESTERINGSSPOR:

    1. Indsats for 80 voksne borgere – Målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Fokus på personlig jobkonsulent, koordinering og praktikforløb.
    2. Indsats for 80 unge på uddannelseshjælp – Målrettet unge med job- eller uddannelsesperspektiv, herunder praktik og brobygningsforløb.
    3. Læringsforløb for medarbejdere og ledere – Treårigt forløb for at styrke medarbejdernes kompetencer og implementere ny praksis i beskæftigelsesindsatsen.

    Man kan se flere detaljer om investeringssporene både i budgetanalysebilaget og i oplægget om investeringscases, som også er vedlagt som bilag.

    Økonomi
    Den Sociale Kapitalfond finansierer investering i indsatsen. Investeringen tilbagebetales i 3 etaper.

    I første etape får Den Sociale Kapitalfond tilbagebetalt sin investering i takt med, at de aftalte effekter opnås. I anden etape fordeles den yderligere gevinst mellem kommunen, Den Sociale Kapitalfond og Carelink, indtil en tærskelværdi nås. For Indsatsspor 1 og 2 er denne værdi hver især 5,58 mio. kr., og for Indsatsspor 3 er den 2,7 mio. kr.

    I tredje etape tilgår de fulde besparelser på overførselsudgifterne kommunen.

    I tabellen nedenfor kan beregningerne på forventet effekt på overførelsesudgift ses.

    Tabel 1: Forventet effekt på overførselsudgifter i budget 2026-29 (alle 3 spor samlet)

    mio. kr.202620272028*2029*
    Besparelse på overførsler3,4910,7415,8015,80
    Akkumuleret besparelse på overførsler3,5714,3130,1145,91
    Betaling til SKF og Carelink3,498,761,53
    Akkumuleret betaling til SKF og Carelink**3,5712,3413,86
    Forventet effekt0,00-1,98-14,27-15,80
    * De mulige besparelser, som Den Sociale Kapitlfond har oplyst for 2028, dækker 5 måneder for de 2 indsatsspor. Deres besparelsespotentiale er
    blevet fremregnet til 12 måneder og antages fastholdt i 2029. For Læringssporetsvedkommende er den helårlige besparelse, som SKF har oplyst,
    videreført til 2029.    
    ** Inkl. 2025    

    Den forventede effekt vist i tabellen ovenfor er forbundet med forbehold. Effekterne afhænger om succeskriterierne bliver fuldt ud opfyldt, og det afhænger af udviklingen i landsgennemsnittet for overførselsudgifter.

    Kommunerne har en budgetmodel på overførselsområdet, som bygger på den enkelte kommunes ledighedsudvikling sammenholdt med udviklingen på landsplan. Når KL og regeringen har afsluttet forhandlingerne om kommunernes økonomi for det kommende år, udsender KL grundlaget for de budgetterede overførselsudgifter for kommunerne. Den del af Bloktilskuddet, som finansierer overførselsudgifterne, fordeles mellem kommunerne ud fra den generelle bloktilskudsnøgle. Det betyder, at hvis den forventede ledighed i Mariagerfjord Kommune udvikler sig mere positivt end på landsplan, vil der blive frigivet råderum til flere beskæftigelsesindsatser, serviceudgifter og anlægsudgifter.

    I forhold til de konkrete investeringscases forventes antal af ydelsesmodtagere alt andet lige falde en smule i 2025 og have fuld effekt i 2028, hvor projektet slutter. Effekten af de tre investeringscases vil indgå i Mariagerfjord Kommunes budgetmodel for overførselsudgifterne.

    Investeringen skal ses i en sammenhæng med de besparelser, der følger af beskæftigelsesreformen. Mariagerfjord Kommune har i forvejen et lavt serviceniveau på beskæftigelsesindsatsen, hvorfor kommunen risikerer en negativ udvikling på forsørgelsesudgifterne som følge af yderligere besparelser. Administrationen anbefaler derfor, at Udvalget drøfter potentialerne i at reinvestere dele af gevinsten i yderligere tiltag, i takt med at de forventede besparelser realiseres. Administrationen anbefaler samtidig, at udvise forsigtighed med den konkrete budgettering af effekterne, på grund af de usikkerheder, der er beskrevet ovenstående.

    Bilag
    Budgetanalyse- sociale effektinvesteringer 26.03.2025
    Mariagerfjord Kommune investeringscase-oplæg

    - Annonce -

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    RELATEREDE ARTIKLER
    - Annonce -

    Seneste artikler