ForsideArdenSparekassen Danmark Arden er flyttet til Jernbanegade 1

Sparekassen Danmark Arden er flyttet til Jernbanegade 1

- Annonce -

Sparekassen Danmark Arden er flyttet til Jernbanegade 1

Den 21. maj kunne Sparekassen Danmark Arden slå dørene op til afdelingens nye lokaler på Jernbanegade 1 i Arden. Den centrale placering midt i byen, lige over for togstationen og blandt områdets øvrige virksomheder og butikker, medvirker til at øge livet i midtbyen.

Arden er i udvikling, og Sparekassen Danmark følger med.

“Sparekassen Danmark er en lokal sparekasse, der gerne vil være en del af udviklingen i Arden. Byen vokser, og med vores nye lokaler vokser vi også og tager del i udviklingen. Her er der højt til loftet, mere lys og bedre plads til at servicere vores kunder,” forklarer den lokale afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark Arden, Per Andersen, mens han kigger sig omkring i de nye, store lokaler.

Teamet i Sparekassen Danmark Arden består af afdelingsdirektør Per Andersen og 7 faste medarbejdere: Souschef Henrik Harbo Olesen, Astrid Seidenkrantz, Louise Plougmann Rasmussen, Marcus Bundgaard Christensen, Sara Bach Pedersen, Steffen Holland Ørtoft og Britta Boldt Andersen.

Derudover har afdelingen tilknyttede specialister, som afdelingen kan trække på i visse situationer, for at give kunderne den bedst mulige rådgivning.

Sparekassen Danmark Arden markerer flytningen med Åbent Hus torsdag d. 30. maj kl. 15-17.

“Jeg håber, at rigtig mange vil kigge forbi, når vi inviterer til Åbent Hus den 30. maj. Det bliver et par hyggelige timer med lidt godt til ganen, og hele vores team viser gladeligt lokalerne frem. Vi har lavet en lille konkurrence, hvor man kan vinde nogle biografbilletter, hvis man kan gætte vores nye adresse. Konkurrencen løber frem til og med Åbent Hus den 30. maj fortæller afdelingsdirektøren 

Sparekassen Danmark Arden er meget mere end blot lokalerne på Jernbanegade.

Når Sparekassen Danmark Arden siger, at de er en lokal sparekasse, handler det ikke kun om deres fysiske beliggenhed. Det handler også om deres engagement i lokalområdet.

“Dette omfatter faste årlige sponsorater til mange af byens foreninger, hvor Sparekassen Danmarks logo pryder spillertrøjer, løbetrøjer og bandeskilte i idrætshaller og på rideskolen. Også kulturlivet omkring Kulturhuset i Arden er på listen over faste modtagere af økonomisk støtte fra den lokale sparekasse,” udtaler Per Andersen.

“I Sparekassen Danmark Arden vil vi være den lokale sparekasse og samarbejdspartner i byen, hvor vi er med til at få tingene til at ske. Det gælder både økonomisk sparring og rådgivning om folks private drømme og ønsker til deres liv, men også som sparringspartner til at få det lokale foreningsliv til at blomstre med fritids- og kulturtilbud,” fortsætter han.

“Udover de faste sponsorater, som afdelingen støtter, er vi i Sparekassen Danmark også glade for de fonde, der er opbygget gennem mange år. Sparekassen Danmark Fondene udlodder hvert år omkring 100 mio. kr., og flere gange om året tilgodeser Sparekassen Danmark Fonden Hobro projekter og formål i vores område. Det er naturligvis dejligt at komme ud til lokale ildsjæle med gavechecken og opleve den store passion og det gåpåmod, der er hos mange i området,” tilføjer Per Andersen.

“Sparekassen Danmark Fonden Hobro har ansøgningsfrister 5-6 gange om året. I Sparekassen Danmark Arden er vi her hver dag og er klar til at hjælpe med den private økonomi,” afslutter han og smiler.

Bygningen på Østergade 6-8 i Arden, hvor Sparekassen lige er flyttet fra, ejes af Sparekassen Danmark. Der vil nu blive igangsat en proces med enten at få den solgt til en køber eller på anden vis få bygningen sat i spil til endnu mere udvikling i Arden.

Sparekassen Danmark Arden er flyttet til Jernbanegade 1 Foto: Mariagerfjordposten.dk
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler