Sparekassen Danmark forlænger hovedpartneraftale med Hobro IK
Hobro IK og Sparekassen Danmark fortsætter det gode samarbejde i de kommende år, da
hovedpartneraftalen netop er blevet forlænget – til stor glæde for begge parter.
Sparekassen Danmark og Hobro IK er nået til enighed om en ny hovedpartneraftale, gældende til 2028, så det gode samarbejde fortsætter. I 2021 indtrådte Sparekassen Danmark som hovedpartner i Hobro IK efter mange år som toppartner i klubben. Siden da er det i fællesskab blevet til mange forskellige aktiviteter og aktiveringer, hvor blandt andet hele Mariagerfjord har været inviteret til fodbold, ligesom der blev forsøgt at lave Danmarks største indløb. Senest var Sparekassen Danmark vært for en stor fastelavnsfest på DS Arena – til stor glæde for både børn og voksne.
Direktør Mads Justesen glæder sig over forlængelsen:
– Vi er enormt glade og stolte over, at vi er blevet enige med Sparekassen Danmark, der er en lokalforankret sparekasse, om en forlængelse af samarbejdet. Sparekassen Danmark er en fantastisk hovedpartner at arbejde sammen med. De er altid klar på at sætte ting i gang og bidrager på denne måde til vores klubs udvikling. Vi kan virkelig mærke, at Sparekassen Danmark er en nærværende og engageret hovedpartner, der vil os og lokalsamfundet det bedste – hvilket vi har set i de forskellige aktiveringer til gavn for fans, partnere og frivillige i vores nærområde.
Med forlængelsen af hovedpartneraftalen bliver der et yderligere fokus på at give tilbage til
lokalsamfundet:
– Vi skal altid stræbe efter at udvikle os og forbedre det produkt, vi leverer, og med Sparekassen Danmarks fortsatte engagement har vi en god samarbejds- og sparringspartner til netop dette. Derfor vil vi i de kommende år gøre os endnu mere umage og lave endnu flere aktiviteter, der skal give tilbage til vores lokalsamfund som tak for den opbakning, vi altid møder.
Sparekassen Danmark vil fortsat pryde kamptrøjerne, ligesom fans og frivillige også i årene frem vil tage plads på Sparekassen Danmark Tribunen. For Sparekassen Danmark er det vigtigt at bakke op om et af byens flagskibe og give tilbage til lokalsamfundet.
– Vi gør fra sparekassens side meget ud af at værne om og bidrage til lokalområdet. Derfor er det naturligt for os at bakke om et af byens flagskibe, forklarer Regionsdirektør i Sparekassen Danmark, Carsten Brandt Andersen.
– Hertil vil vi gerne bidrage til at skabe en helhedsoplevelse på DS Arena, der gør stadionoplevelsen til mere end en fodboldkamp og på denne måde tilknytte og give tilbage til vores lokalsamfund. Her kan blandt andet nævnes vores store fastelavnsfest samt vores forsøg på at lave Danmarks største indløb, hvor der var mere end 300 børn, der deltog, slutter Carsten Brandt Andersen.