ForsideHobroSpejderdag i Hobro: Åbent hus med bål, huler og fællesskab

Spejderdag i Hobro: Åbent hus med bål, huler og fællesskab

- Annonce -

Spejderdag i Hobro: Åbent hus med bål, huler og fællesskab

Søndag den 11. maj slår spejdergruppen Hobro Gruppe dørene op og inviterer til åbent hus på Smedevej 19. Fra klokken 10 til 15 vil pladsen summe af aktivitet, når børn og voksne får mulighed for at opleve spejderlivet helt tæt på.

Arrangementet er en del af den landsdækkende Spejderdag 2025, og i Hobro er der lagt op til en dag fyldt med oplevelser, fællesskab og frisk luft.

“Spejder er så meget mere end knuder og uniformer. Det er store oplevelser, sug i maven, sved på panden – og en selvtillid, man bærer med sig resten af livet,” fortæller Sarah Louise Mortensen, der er en af lederne i Hobro Gruppe.

Dagen byder blandt andet på mad over bål, hulebyggeri og forskellige konkurrencer, hvor både børn og deres voksne kan være med. Formålet er at vise, hvad spejderlivet rummer – og måske endda inspirere nye børn og voksne til at blive en del af fællesskabet.

“Vi håber, at mange har lyst til at kigge forbi, uanset om man kender til spejder i forvejen eller ej. Det bliver en sjov, udfordrende og hyggelig dag, hvor man helt sikkert lærer noget nyt og måske møder nye venner,” siger Sarah Louise Mortensen.

Alle er velkomne, og spejderne anbefaler, at man tager praktisk tøj på og forbereder sig på en dag udendørs – og på at tage hjem med lidt røg i tøjet og et smil på læben.

“Det vigtigste er, at man får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være spejder – og mærker den helt særlige stemning, der opstår, når vi er sammen om noget,” tilføjer hun.

Spejderdag i Hobro Gruppe
Søndag 11. maj 2025
Kl. 10.00 – 15.00
Smedevej 19, 9500 Hobro
Alle er velkomne – børn, forældre og nysgerrige voksne

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler