Påskemandag spillede Hobro IK på DS Arena mod Hillerød, hvor der skulle følges op sejren over HB Køge. Op til kampen var Hobro IK blevet bekendt med at tidligere holdleder, bestyrelsesmedlem samt sikkerhedschef Allan ’Danske’ Andersen pludseligt var afgået ved døden. ’Danske’ blev derfor hyldet og mindet med et minuts klapsalver umiddelbart før kampstart.
I den indledende del af kampen sad Hobro IK mest på bolden, men uden at kreere de helt store chancer. Hillerød stod omvendte mere afventende og lurede på kontraangreb. Noget udeholdet var tæt på at lykkes med, da offsidefælden kiksede og der pludselig var en Hillerød-angriber alene igennem mod Adrian Kappenberger. Som så mange gange før var Adrian Kappenberger en sikker sidste skanse, der kom godt ud af sit mål og reddede bolden til hjørnespark. Et hjørnespark, der ikke kom noget ud af.
Det skulle der dog gøre på en anden dødboldsituation, da Muamer Brajanac fik tilkæmpet sig et frispark på kanten af Hillerøds straffesparksfelt. Dette frispark tog angriberen sig selv af og på flotteste vis hamrede ’Mo’ bolden op i hjørnet uden chance for udeholdets målmand.
Kort efter var Hobro IK tæt på at udbygge føringen, da Don Deedson Louicius satte sig igennem i højresiden og serverede bolden for målscoreren, men denne gang fik en forsvarsspiller afværget afslutningen.
Umiddelbart inden pausen var Hillerød så tæt på. Igen på en omstilling. Denne gang ender det med en hovedstødsafslutning, men heldigt for Hobro IK, gik den tæt forbi mål.
Pause.
Der skulle gå ca. 20 minutter af 2. Halvleg før den første rigtig store chance kom. Denne tilfaldt Don Deedson Louicius, der efter godt opspil får bolden på kanten af feltet. Her trækker Deedson ind I banen og sender en kanon fasted, men desværre ender den på undersiden af overliggeren og ud i spil igen. Mads Freundlich samler op og spiller Frederik Mortensen fri tæt under mål, men midtbaneslideren kan ikke få dirigeret bolden i kassen.
Frederik Mortensen ville også blande sig i det offensiven og med godt et kvarters tid tilbage af kampen tog han sagen i egen hånd og tacklede sig gennem hele Hillerød-forsvaret og fik til sidst afsluttet. Desværre snært forbi mål.
Den helt store forløsning kom efter 84 minutters spil, da Don Deedson Louicius modtog bolden på midten af egen banehalvdel. Herefter vendte han rundt og satte fart, driblede fem mand inden han køligt udplacerede Jonas Dakir.
Til sidst i kampen fik Hillerød reduceret, men det blev ikke til mere end det og kampen endte derfor 2-1. Dermed er Hobro IK stadig ubesjret på hjemmebane i 2023.
Kampfakta:
Hobro IK 2 – 1 Hillerød FC (1-0)
Mål:
Hobro IK 1 – 0 Hillerød, Muamer Brajanac (36. min.)
Hobro IK 2 – 0 Hillerød, Don Deedson (84. min.)
Hobro IK 2 – 1 Hillerød, Johannes Houborg (87. min.)
Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Simon Jakobsen –Jesper Bøge
Mathias Haarup – Abdoul Yoda – Frederik Mortensen – Mads Freundlich – Frederik Elkær
Don Deedson Louicius – Muamer Brajanac
Udskiftninger:
Ud: Abdoul Yoda – Ind: Mathias Nygaard (81. min.)
Ud: Don Deedson Louicius – Ind: Ronnie Schwartz (84. Min.)
Ud: Muamer Brajanac – Ind: Laurs Skjellerup (87. min.)
Ud: Frederik Elkær – Ind: Jacob Tjørnelund (87. min.)
Ubenyttede spillere:
Jonathan Fischer, Oliver Overgaard, Mads Frandsen, Danny Amankwaa, Villads Rasmussen.
Advarsel:
Mads Julø, Hvidovre IF (10. Min.)
Abdoul Yoda, Hobro IK (90+1. min.)
Tilskuere:
947
Dommer:
Jonas Bæk
LÆS OGSÅ: Fortællinger om H.C. Andersen i cubansk version i Hobro