Status på integrationsområdet i Mariagerfjord

Status på integrationsområdet i Mariagerfjord

Som forberedelse til dialogmødet med Integrationsrådet i april og det kommende arbejde omkring en ny integrationspolitik, får udvalget på møde den 6. marts 2025 en opdatering om den aktuelle situation på integrationsområdet i Mariagerfjord Kommune.

Indstilling
Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse: At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling
Siden 2022 er der blevet visiteret omkring 500 flygtninge til Mariagerfjord Kommune, hvoraf omkring 30 procent af dem er børn.

Langt størstedelen af de flygtninge, som kommunen tager imod, er fordrevet fra Ukraine og har søgt ophold under særloven. Den resterende andel af nytilkomne er kvoteflygtninge. Derfor sås der også den største tilgang af flygtninge i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor der ankom 313 flygtninge til kommunen og 301 af dem kom fra Ukraine. Sidenhen har tallet stabiliseret sig mere, således at der i 2023 ankom 94 flygtninge til kommunen (87 fra Ukraine) og der i 2024 ankom 87 (81 fra Ukraine).

Det er i sagens natur vanskeligt at forudsige, hvor mange flygtninge Mariagerfjord Kommune fremover vil modtage, da det afhænger af, hvor mange flygtninge, der søger ophold i Danmark. Det kan dog siges, at kommunen siden foråret 2022 har taget imod mellem 0 til 16 ukrainske flygtninge om måneden og under ti kvoteflygtninge om året.

Forvaltningen oplever i stigende grad, at det er udfordrende at finde både midlertidige og permanente boliger til de flygtninge, der kommer til Mariagerfjord Kommune. Det skyldes blandt andet, at gruppen i højere grad end tidligere har psykiske og fysiske belastninger, såsom psykiske lidelser, handicap, misbrug og sygdom, der sætter krav til boligforholdene. Her er det også af betydning, at en stor andel af flygtningene ankommer alene, hvilket sætter et prismæssigt loft på, hvilke boliger kommunen kan anvise til.

Beskæftigelse
70 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 25-64 år er i beskæftigelse, hvilket er en stigning på 19 procent siden 2012.
Beskæftigelsesgabet mellem denne gruppe og personer med dansk baggrund ligger på 11 procent, det betyder, at hvis man sammenligner de to grupper, er der 11 procent flere personer med dansk oprindelse, der er i arbejde.  Forskellen er dog reduceret med 15 procent siden 2012 sådan, at beskæftigelsesniveauet blandt grupperne nærmer sig hinanden.

Den nuværende flygtningegruppe arbejder inden for:

• Landbrug, skovbrug og fiskeri
• Industri
• Handel
• Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
• Hoteller og restauranter
• Sundheds- og socialvæsen

En central del af Mariagerfjord Kommunes indsats for at få flygtninge i beskæftigelse fokuserer på at lære de nytilkomne at navigere i det offentlige system og forstå det danske arbejdsmarked. For at sikre en vellykket beskæftigelses- og integrationsindsats er det afgørende at skabe stabile rammer for bolig og sundhed. Derfor kræver arbejdet en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang.

Danskuddannelse til voksne udlændinge
”Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.”, som er et tilbud med blandt andet undervisning i det danske sprog, dansk kultur og medborgerskab blev i 2023 konkurrenceudsat og A2B Sprog vandt opgaven og kunne dermed fortsætte som sprogudbyder i Mariagerfjord Kommune. 

Krigen i Ukraine har bevirket en øget tilmelding til danskuddannelserne. I 2022 udgjorde ukrainerne hovedparten af kursisterne og i 2023 udgjorde de over halvdelen af kursistgruppen. I 2024 har mange kursister gennemført Danskuddannelsen, hvilket afspejles i et lavere kursisttal. 

Kursisttallet er opgjort pr. 31.12.
*Kursister i tilbud efter LAB-loven
** Integrationsborgere, flygtninge, familiesammenførte m.m.
*** Arbejdstagere

Der er ført tilsyn med danskuddannelserne i efteråret 2024 og der er påvist positive resultater. Blandt andet ligger sprogcentrets karaktergennemsnit samlet set over landsgennemsnittet og den aktive indsats for at mindske fraværet resulterer i en lavere fraværsprocent end landsgennemsnittet. 

Børn og unge
Mariagerfjord Kommunes børne- og ungepolitik fastsætter, at børn og unge fra starten af livet skal opleve sig værdsat, føle tilhør, mening og engagement samt have mulighed for at bidrage til fællesskabet. For børn med en flygtninge- og indvandrerbaggrund er den vigtigste opgave derfor, at de får de sproglige evner og den kulturelle forståelse, som gør at de kan være en del af fællesskaberne på lige fod med kommunens andre børn og unge. For børnene under skolealderen sker det i dagsinstitutioner, hvor der tales dansk igennem hele dagen og hvor det pædagogiske personale har et kontinuerligt fokus på børnenes sproglige og sociale udvikling.

Er børnene i 0. til 7. klasse alderen, når de kommer til Mariagerfjord Kommune, bliver de en del af modtageklassen på Bymarkskolen, samtidig med at de indskrives på en distriktsskole. Her får de en introduktion til det danske sprog og skolesystem inden de begynder i en almen klasse.

Unge på 14 år eller derover starter i det udvidede modtagelsestilbud, Sproghuset, på Søndre Skole og MF10. Her undervises de i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag med fokus på folkeskolens afgangsprøve. Undervisningen er meget differentieret, da eleverne har forskellige modersmål og sproglige forudsætninger, og der er behov for en del 1:1 kontakt mellem lærer og elev. Når de er klar, kommer eleverne i praktik og prøver kræfter med at være på en dansk arbejdsplads. Elever under 18 år fortsætter ofte i 10. klasse, mens andre går videre til en ungdomsuddannelse eller FGU.

Den nuværende elevgruppe er fordelt på to klasser:

• U1: 12 elever (6 drenge og 6 piger) Frankrig, Ukraine, Tyskland, Litauen og Rwanda
• U2: 13 elever (7 drenge og 6 piger) Filippinerne, Ukraine, Rumænien, Polen og Ecuador

De fleste af eleverne falder godt til og finder et fællesskab primært med de øvrige elever i Sproghuset, nogle finder også fællesskab med elever, der går i 10. klasse. Sproghuset faciliterer kontakt til ungdomsskolen og fritidsaktiviteter, der kan understøtte elevernes trivsel. Det har ført til, at flere af eleverne går til fritidsaktiviteter og mødes i fritiden. Der afholdes også fritidsjobcafé i samarbejde med UU, hvilket resulterer i at flere har et fritidsjob.

I både dagtilbud og skole er der aktuelt et særligt fokus på forældresamarbejdet. Målet er at styrke forældreinvolveringen, øge kendskabet til den danske tilgang og børnesyn samt understrege vigtigheden af fremmøde for barnets sproglige udvikling. Derudover introduceres forældrene til AULA og andre praktiske forhold, der har betydning for barnets hverdag. Det sker både gennem forældresamtaler, forældremøder og den daglige kommunikation med forældrene.

Fra foråret 2022 til udgangen af 2024 har kommunen modtaget syv uledsagede børn og unge under 18 år, hvoraf fem er fra Ukraine og de resterende to er kvoteflygtninge. 

Fordi de ukrainske børn og unge har ophold under særloven, ankommer de ofte med kort varsel, hvilket nødvendiggør en hurtig boligplacering. Det kan være vanskeligt, da der er tale om et ungt menneske, der lige er ankommet til Danmark, og hvis behov, der ikke er et forudgående kendskab til.

For kvoteflygtninge gives derimod et længere varsel, inden de ankommer, og der medfølger mere information omkring deres situation. Det muliggør et mere planlagt anbringelsesforløb.

Bilag
Mariagerfjord-kommunes-integrationspolitik-2023