ForsideMariagerfjordStigning i indbrud i varebiler: Store konsekvenser for erhvervsdrivende

Stigning i indbrud i varebiler: Store konsekvenser for erhvervsdrivende

- Annonce -

Stigning i indbrud i varebiler: Store konsekvenser for erhvervsdrivende

Antallet af indbrud og tyverier fra vare- og lastbiler er stigende og skaber store økonomiske udfordringer for erhvervsdrivende. I 2024 blev der registreret 4.235 anmeldelser om tyveri fra vare- og lastbiler i Danmark, en stigning på godt 20 procent sammenlignet med året før. Det svarer til over 11 anmeldelser dagligt, viser nye tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har fået udleveret.

Ifølge Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige, rammer tyverierne især mindre erhvervsdrivende hårdt. “Vi oplever kunder, der får tømt deres varebil for værktøj, og det fører ikke kun til erstatningssager, men også til store problemer med at udføre deres arbejde,” siger hun.

Rigspolitiets data viser, at problemerne med tyveri er landsdækkende, men politikredsene omkring København er særligt belastede. Desuden ses en mindre stigning i antallet af anmeldelser i vinterhalvåret, hvilket ifølge Lene Rasmussen kan skyldes, at mørket gør det lettere for gerningsmændene at arbejde uset.

Organiseret kriminalitet og forebyggelse
En del af tyverierne vurderes at være organiseret, hvor flere biler udsættes for indbrud på kort tid. For at mindske risikoen opfordrer Lene Rasmussen vare- og lastbilejere til at tage ekstra forholdsregler, især i vintermånederne.

“Det kan være svært at sikre sig fuldstændigt, men parkering et sted med god belysning og nær beboelse kan hjælpe. Tyverimærker og DNA-spray virker desuden afskrækkende og gør det vanskeligt at sælge de stjålne varer,” siger hun.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler