Støttekoncert i Kulturhuset til fordel for Sortemosehus
Fredag den 10. oktober kl. 19.30 inviterer Kulturhusforeningen til en helt særlig støttekoncert i Kulturhuset. En lang række af de bedste lokale musikere går på scenen for at støtte op om Sortemosehus – og hele aftenen byder på et varieret program med pop, rock, blues, folk og meget mere.
Det bliver en stemningsfuld koncertoplevelse i det intime kulturhus, hvor publikum kan glæde sig til at høre:
- Bandet ”Nu med Hund” med Henrik Christensen, Henrik Hammer og Claus Dønvang
- Duoen Next Level med Lasse Bruun og Kenneth Christensen
- Grith Møller
- Lene Edvars
- Johan Krogh
- Torben Lund
- Jørn Poulsen
- Jesper Christiansen
- George Work
Alle de medvirkende musikere er i øjeblikket i fuld gang med at sammensætte et program fordelt på tre sæt, som i bedste Live Aid-stil afsluttes med en fælles jamsession, hvor alle går på scenen sammen.
Både musikere og frivillige fra Kulturhusforeningen stiller op uden honorar, og hele indtægten fra både billetsalg og bar går ubeskåret til Sortemosehus.
Der er kun 100 billetter til salg – de kan købes på www.kulturhusetiarden.dk samt i Kirkens Korshærs Genbrug. Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.
Kulturhusforeningen glæder sig til at fejre indvielsen af Sortemosehus med denne store støttekoncert og lover en aften fyldt med fællesskab, musik og god energi.
LÆS OGSÅ: Storslået program indleder indvielsen af Sortemosehus


