Stor efterspørgsel efter forløb på at gøre virksomheder klimaparate – Kursusforløb med 5 moduler hos Mariagerfjord Erhverv
Med Klimaparatkurset vil virksomhederne få indsigt og værktøjer, der kan sætte gang i deres grønne omstilling.
Bæredygtighed, ESG, LCA og mange andre nye begreber trænger sig på for alle dem, der driver virksomhed. Mariagerfjord Erhverv tilbyder derfor et forløb, hvor virksomhederne får forståelse for hvorfra de stigende krav til bæredygtighed kommer, og hvordan man kan sætte relevante tiltag i gang. Grøn omstilling handler, som nogen måske tror, ikke bare om at redde klima og miljø, men i høj grad også om, at sikre om ens virksomhed kan leve op til de stigende krav fra kunder og samarbejdspartnere i forhold til at være grøn og bæredygtig og derved konkurrencedygtig.
Mariagerfjord Erhverv oplever i stigende grad efterspørgsel på støtte og vejledning om klimaregnskab, ESG rapportering og bæredygtighed.
Erhvervschef i Mariagerfjord Erhverv, Michael Christiansen uddyber: ”Vi får mange henvendelser fra virksomheder, der ønsker at kickstarte den grønne omstilling. Det er en kompleks proces, og derfor har vi udviklet et forløb med 5 klimaparat-moduler, der adresserer konkrete behov og udfordringer. Det er en god måde at komme i gang med den grønne omstilling, og samtidig har man lejlighed til, at sparre med andre lokale virksomheder om hvordan de tilgår den grønne omstilling.”
Klimaparatforløbet med første modul d. 24 .januar og strækker sig over ca. tre måneder. De fem moduler sætter tilsammen fokus på forskellige aspekter af grøn omstilling, og præsenterer praktiske værktøjer til at starte eller udvikle en bæredygtig praksis i virksomhederne.
Indholdet af klimaparat omfatter:
- Gør dig klar og styrk din organisation.
- Indblik i klimaregnskaber samt scope 1,2 og 3
- Spar energi på el, vand og varme
- Affaldshåndtering, cirkulær økonomi, Social bæredygtighed.
- Opbygningen af virksomhedens grønne brand.
Erhvervschefen hos Mariagerfjord Erhverv fortsætter: ”Vi ønsker at ruste virksomhederne med værdifuld viden om klima og bæredygtighed. Ved at tilbyde klimaparatforløbet, håber vi på at skabe en positiv indflydelse på vores lokale erhvervsliv og bidrage til en bæredygtig fremtid.
Der er som nævnt allerede stor interesse, og 16 virksomheder er allerede tilmeldt til klimaparatforløbet. Der er få enkelte pladser ledige, så hvis du gerne vil i gang med at gøre din virksomhed klar til en grønnere profil, så er det nu du skal tilmelde dig.
Tilmeldingen kan foretages på https://mfer.nemtilmeld.dk/142/ og gælder for 2 medarbejdere fra din virksomhed til hvert modul og du/I kan i det enkelte modul vælge at deltage med de to medarbejdere, der giver bedst mening i forhold til aktiviteterne i det pågældende modul. Prisen er kr. 2.500,00 + moms for alle 5 moduler.
Erhvervschef Michael Christiansen udtaler afslutningsvis om det første modul:
”Bæredygtighed er ikke blot en global bevægelse, det er også et afgørende konkurrenceparameter for virksomheder i dag og bliver det endnu mere i fremtiden, flere kunder vil stille krav til en mere bæredygtig profil i virksomheder de handler med. På modul 1 er indflyvningen til hvorfor vi er her og de krav der kommer, så man kan styrke sin virksomheds evne til at navigerer i den bæredygtige fremtid.”
På Mariagerfjord Erhvervs hjemmeside www.mfer.dk kan du læse mere om øvrige klimaparat moduler.