ForsideHobroStrategien er klar hos Hobro Byforum

Strategien er klar hos Hobro Byforum

- Annonce -

Strategien er klar hos Hobro Byforum

Hobro Byforum har netop vedtaget deres strategi for deres arbejde de kommende år og det skinner tydeligt igennem, at foreningen vil være med til at skabe udvikling i Hobro by. Mariagerfjordposten.dk mødtes forleden med bestyrelsesformand Lone Kalstrup og bykoordinator Rikke Friis i foreningens lokaler på Posttorvet, for at høre mere om deres forventninger til de kommende år. 

– Masser af tanker, tiltag og teorier om hvordan vi som Hobro Byforum kan og vil være med til at arbejde for at skabe udvikling gennem sammenhængskraft, koordinering og meningsfyldte fællesskaber på tværs af byens aktører, er nu blevet nedskrevet i vores strategi. En strategi, som er gennemarbejdet, ikke bare i bestyrelsen, men også i samspil med flere erhvervsnetværk i byen, handelslivet og aktører inden for kulturtilbud, fortæller formand for Hobro Byforum Lone Kalstrup og bladre ivrigt i den 16-siders tryksag, der rummer strategien for 2023-2027.

– Vi har vedtaget 5 overordnede mål, som Hobro Byforum ønsker at indfri inden for denne strategiperiode. Hvert mål er konkretiseret i mere målbare mål, som kan indfries inden for 1-2 år, og det er vores primære mål at nedsætte projektgrupper med stærke lokale personer, som vil sikre, at intentionerne vil lykkes, forklarer formanden.

Bestyrelsen i Hobro Byforum er sammensat med repræsentanter for Mariagerfjord Kommune, Hobro Handel, Mariagerfjord Erhverv, Destination Himmerland, Borger- og Håndværkerforeningen, Kulturlivet, Ejendomsejere og Øvrige aktører. 

Strategien i Hobro Byforum bygger på 5 temaer

Samskabelse
Hobro Byforum vil igangsætte og drive processer med andre aktører og sikre sammenhænge, synergi og koordinering med andre aktørers projekter.

Kommunikation
Hobro Byforum vil styrke både storytelling, den fysisk kommunikation i det offentlige rum samt kommunikationen på de digitale platforme.

Aktiviteter
Hobro Byforum vil skabe en levende bymidte med aktiviteter og flow i byen og ved vandet – herunder bedre vilkår for et bæredygtigt handelsliv.

Byrum
Hobro Byforum vil arbejde for en udvikling af byens fysiske rammer, muligheder for ophold og aktiviteter, samt de fysiske forbindelser.

Engagement
Hobro Byforum vil tilgå opgaven med energi og engagement og vil arbejde for det samme via deres aktiviteter i samspil med byens aktører.

– For at vi kan lykkes, er vi afhængige af andre gode by-elskere, der vil spille med og være med til at tale Hobro endnu højere op i takt med at målene i strategien bliver indfriet, slutter Lone Kalstrup og smiler.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler