Strik og højtlæsning på biblioteket
Mariagerfjord Bibliotekerne fortsætter med konceptet “Strik og lyt”, hvor man kan medbringe sit strikketøj til en omgang højtlæsning. Strikkecaféerne finder sted hver 2. fredag i måneden på Hobro Bibliotek og hver 3. mandag i måneden på Mariager Bibliotek mellem kl. 10-12.
Håndarbejde og højtlæsning
Tag dit strikketøj, eller andet håndarbejde, med til “Strik og lyt” og nyd en hyggelig stund med højtlæsning og kaffe på kanden. Til disse gratis formiddage vil der blive læst højt fra digte, noveller eller romanudrag mens man sidder med sit håndarbejde. Man behøver ikke litteraturkendskab, komplekst håndarbejde eller andet for at kunne deltage, så længe man har lyst til at komme og lytte og være sammen om en hyggelig litteraturoplevelse.
Garn, ord og kaffe
Det er en solid kombination af gode ting, og alle kan være med. “Strik og lyt” finder dette forår sted på Hobro Bibliotek følgende fredag: d. 10/1, d. 7/2, d. 7/3 og d. 4/4-25 fra kl. 10-12. På Mariager Bibliotek kan man være med disse mandage: d. 20/1, d. 17/2, d. 17/3 og d. 14/4 ligeledes fra kl. 10-12.
Man kan læse mere om “Strik og lyt” samt finde de aktuelle datoer på Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside: www.mfbib.dk.