Telefonsvindleren “Jens Hansen” afvist
Mandag d. 25. september sidst på eftermiddagen modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse fra en borger om (endnu) et tilfælde af forsøg på telefonsvindel.
-En ukendt person ringede op til anmelder, og personen – der identificerede sig som ”Jens Hansen fra Fredericia Politi” fortalte i telefonen, at han kunne se, at der var ved at blive optaget et lån hos anmelderens kone, oplyser Nordjyllands Politi og fortsætter:
-Svindleren sagde, at det jo var meget vigtigt at det blev stoppet, inden det var for sent, og derfor skulle anmelderen logge ind på sin konto nu.
-Dét blev heldigvis pure afvist af anmelder.
-Pas på disse svindlere. Her er det helt ok at være uhøflig og smække røret på, slutter Nordjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Tyv manglede golfvogn