ForsideMariagerfjordTemadag for kommunens frivillige i Biecentret

Temadag for kommunens frivillige i Biecentret

- Annonce -

Temadag for kommunens frivillige i Biecentret

Tirsdag den 25. marts var frivillige fra hele kommunen inviteret til en temadag i Biecentret. 60 frivillige fra mere end 20 foreninger og fællesskaber var repræsenteret, og de fik sig en spændende eftermiddag med mange inputs.

Maja Riisberg, fællesskabskoordinator i Mariagerfjord kommune og Simon Griis, leder i Biecentret Mariagerfjord, faciliterede dagen og ledte slagets gang. Temaet for dagen var værtskab, og spørgsmålet om, hvordan vi både i den enkelte forening såvel som i kommunen generelt kunne styrke den enkelte frivillige til at blive endnu bedre værter.

Centerchef Johnny Wulf Andersen, Hobro Idrætscenter og Johanne Bugge, direktør for Destination Himmerland bragte begge et oplæg om hvordan de hver især arbejdede specifikt med det gode værtskab. Begge formåede både at tale overordnet om emnet, men også at komme med helt konkrete anskuelser og værktøjer til dannelsen af gode værter.

Der var også sat tid af til at den enkelte deltager kunne komme til orde. Alle deltog i workshops og spørgsmålet var, hvordan kan vi arbejde konkret og fokuseret på det gode værtskab i vores foreninger og fællesskaber.

Snakken gik lystigt, Seriøsiteten var i top, og der kom et godt produkt ud af det i form af skriftligt materiale, som senere kan bruges til en guide til hvordan man kan arbejde med værtskab i sin egen forening.

Til at lede grupperne gennem processen deltog kompetente bordforpersoner i skikkelse af fagchef for Kultur og fritid Flemming Poulsen, Tommy Sørensen, leder af Frivilligcentret Mariagerfjord, Maria Bisgaard og Jonathan Linnemann, begge fra Kultur og Fritid.

Efter en flot frokost, tilberedt af husets køkken, sluttedes dagen af Søren Holmgren. Søren er en af Danmarks mest eftertragtede oplægsholdere, vinder af guldmedaljer ved de Paralympiske Lege i Sidney 2000 og Athen 2004 i Goalball, virksomhedskonsulent, forfatter, blind og fuld af humor. Der blev leet så tårerne trillede gennem hele Sørens oplæg.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler