ForsideMariagerfjordThorkild Løkke: Udfordringer i Mariagerfjord kommune

Thorkild Løkke: Udfordringer i Mariagerfjord kommune

- Annonce -

Af Thorkild Løkke, Marcussens Bro 25, 9560 Hadsund

Udfordringer i Mariagerfjord kommune

Op til valget har alle de siddende byrådsmedlemmer, der genopstiller, og den afgående borgmester besluttet at fortælle om den gode velfungerende kommune, hvor der er styr på økonomi, undervisning og velfærd, og for nogles vedkommende hvorfor vi skal stemme på dem igen.

For mit vedkommende kommer det ikke til at ske, fordi min hukommelse ikke fejler det samme som de der sidder i byrådet nu. Der har været alt for mange historier de seneste år om huller i økonomien og projekter der ikke bliver til noget, eller giver underskud. Prøv selv og husk f.eks., da der pludselig manglede 127 millioner i kassen og borgerne lod sig overbevise om, at det var statens skyld og hvor virkeligheden var, at kommunens økonomiafdeling havde sovet i timen, eller da der pludselig manglede 42 millioner i sundhedsudvalget, eller da der lige pludselig ikke var penge til et skoleprojekt i Als, eller da man brændte over 70 millioner af på en vej i Hobro, eller de 35 millioner det kostede at lave et brakvandsbassin midt i Hadsund og så må vi ikke glemme de 15 millioner det kostede at lave ”Europa-folkemøde” i Mariager, hvor de fleste besøgende var skoleelever der så frem til en fridag i Mariager. Nu påtænker man så at lave en ”kunstig bugt” ved Hadsundbroen til 15 millioner.

Og hvorfor så nævne det her op til kommunalvalget? Det er fordi jeg vil opfordre mine medborgere i kommunen til at sætte deres kryds på stemmesedlen ved en yngre kandidat, der ikke tidligere har siddet i byrådet. Hvis vi ønsker forandring, så skal vi starte med os selv og ikke gøre som vi plejer. Der er masser af unge dygtige byrådskandidater på partilisterne, så vælg selv.

- Annonce -

2 KOMMENTARER

  1. Hej Thorkild.
    Har gennemskuet din byrådskandidat og når det er sagt – er det desværre meget af de negative oplevelser, du opremser, jeg giver dig ret i.
    Overvejer nu selv at flytte lidt rundt med mit X den 18. ds. og det kan nemt blive på en kandidat, der p.t. ikke sidder i byrådet. Nu må vi afvente og håbe på lidt fornyelse.
    Det er ligesom mit gamle parti har mistet for fortabt begrebet solidaritet og det skuffer mig meget.
    Mvh
    Karl

  2. Ja tak …fri os for flere af disse uskønne dyre fejltagelser ,også det påtænkte projekt “ kunstig bugt ved broen. Vi er mange der nyder, at gå ture langs fjorden og hen forbi DaVinci og havnen. Begynd med at fjerne det mærkelige monstrum af en bænk der for nyligt er opstillet.Den er tudegrim og ikke til at sidde på og slet ikke til at komme op fra. Lad os beholde de små hyggelige cirkler med bænke, hvor Hadsunds borgere hver dag året rundt sætter sig og skuer ud over fjorden og nyder udsigten ,eller samtaler med andre gode mennesker som nyder livet, stemningen ,og det fantastiske liv på vores smukke fjord.♥️

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler