Tilbageblik: Har du styr på de 10 affaldstyper i Mariagerfjord?
I et tilbageblik på nogle af de gode historier i de første 6 måneder af 2023 finder vi denne – læs eller genlæs den her:
Har du styr på de 10 affaldstyper i Mariagerfjord?
I første kvartal af 2023 indfører Mariagerfjord Kommune sortering af madaffald ved alle boliger. Det sker som led i den nationale strømlining af kommunernes affaldsordninger, hvor alle kommuner skal sikre deres borgere samme sorteringsmulighed ved boligen.
En ny affaldstype er på vej
Vi sorterer allerede de fleste af affaldstyperne i dag, men fra første kvartal 2023 skal vi sortere madaffald fra restaffaldet.
Madaffald er rester af mad – både råt og tilberedt
Det kan f.eks. være grøntsager, kød, frugt, ris, brød, æg, fisk, havregryn, kiks, kage, filtre med kaffegrums og teblade.
Gå ind på: https: www.mariagerfjord.dk/by-land-og-bolig/affald/ny-affaldsordning
Her kan du læse om hvordan ordningerne kommer til at fungere – afhængigt af om du bor i hus eller sommerhus, hvor I har jeres egne affaldsbeholdere – eller om du bor i f.eks. lejlighed eller bebyggelse hvor I har steder med fælles affaldsbeholdere.
Madspand og poser
Madaffald skal puttes i plastikposer med en knude på, inden det lægges i rummet til madaffald i din affaldsbeholder. Du får to ruller poser udleveret i madspanden, men fremover skal du selv stå for indkøb af poser. Der er ikke krav til poserne, så du kan bruge en almindelig plasticpose uanset farve – men husk stadig at slå knude på posen.
Størrelsen på poserne er 450 mm i bredden og 500 mm i længden og 19 µ tykke.
Mangler du en madspand til indendørs sortering, så kan du kan bestille en på “Dit affald”.
De 10 affaldstyper
De 10 affaldstyper, som alle borgere skal sortere deres affald i: Restaffald, madaffald, papir, pap, plast, metal, mad- og drikkekartoner, glas, farligt affald og tekstilaffald.
LÆS OGSÅ: Vikingerne i Als har skrevet kontrakt med nye spillere