To sigtelser til 42-årig mand fra Hadsund
Lene Laustsen fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller her til morgen, at en patrulje i nat standsede en bil på Hobrovej ved Støvring.
En 42-årig mand fra Hadsund havde valgt at køre en tur i sin bil til trods for, at han var påvirket af euforiserende stoffer og der blev derfor udtaget en blodprøve til videre brug i sagen, oplyser Lene Laustsen og fortsætter:
-Derudover var den 42-årige bilist også frakendt førerretten til at køre personbil, hvilket han også blev sigtet for.