ForsideMariagerfjordTørt vejr i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen!

Tørt vejr i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen!

- Annonce -

Tørt vejr i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen!

Tørkeindekset går fra 0 til 10, og flere steder – særligt i det sydlige Danmark – er tallene de seneste dage målt til ni. Ifølge DMI kan det hurtigt brede sig til resten af landet, og hos LB Forsikring advarer man derfor mod øget brandfare i en pressemeddelelse. Erfaringen viser nemlig, at når jorden er tør og mangler vand, øges risikoen for store brande markant.

”Mange tænker måske ikke lige over, at en lille glød fra en ukrudtsbrænder eller en gnist fra en grill kan medføre omfattende skader på både genstande og ejendomme. Selvom man ikke kan se det med det blotte øje, kan en glød ligge og ulme og forårsage brand. Derfor opfordrer vi folk til at være påpasselige ved brug af for eksempel ukrudtsbrændere eller andre former for åben ild, når Danmark er tørt,” siger Trine Bechmann Henningsen, skadeschef hos LB Forsikring.

Vejrprognosen peger lige nu på, at vi allerede i maj kan få landsdækkende tørkedøgn, hvor landstallet for tørkeindekset er på mindst ni. Ifølge DMI er naturen nemlig knastør oven på et forår, der ikke har været så tørt i de 21 år, DMI har data fra.

”Man skal være meget varsom, når Danmark er tørt. Det kan være alt fra et lille cigaretskod, man smider fra sig, til en grill, der forårsager en brand. Vi anbefaler derfor, at hvis man vil have en hyggelig grillaften, skal man sørge for at tage sine forholdsregler. Og så bør man altid lytte til myndighedernes anbefalinger lokalt,” lyder opfordringen fra Trine Bechmann Henningsen.

Syv gode råd – udendørs og indendørs:

  • Hav altid en spand vand stående udendørs, eller sørg for direkte adgang til en haveslange.
  • Vær varsom med åben ild, når det er tørt.
  • Tænd aldrig grillen med sprit eller benzin.
  • Vær forsigtig med at bruge ukrudtsbrændere, når det er tørt.
  • Anskaf en brandslukker og et brandtæppe, som du nemt kan komme til, hvis uheldet er ude. Husk, at en brandslukker også har en udløbsdato – tjek den regelmæssigt.
  • Brug kun lyskæder og forlængerledninger, der er beregnet til udendørs brug.
  • Anskaf en røgalarm, hvis du ikke allerede har en. Udskift røgalarmen cirka hvert 10. år, selvom batteriet kan udskiftes. Røgalarmen har en udløbsdato, som ofte kan ses ved batteriet.
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler