ForsideHobroTricktyve på spil i Hobro: To bestjålet i dagligvarebutikker på under en...

Tricktyve på spil i Hobro: To bestjålet i dagligvarebutikker på under en time

- Annonce -

Tricktyve på spil i Hobro: To bestjålet i dagligvarebutikker på under en time

Himmerlands Politi advarer borgerne i Hobro og omegn efter to tricktyverier fandt sted i to forskellige dagligvarebutikker i går omkring middagstid.

Ifølge politikommissær Lars Rosenvinge blev en person udsat for tyveri i Netto klokken 11.48, og blot en halv time senere – kl. 12.21 – blev endnu en kunde bestjålet i Rema 1000 i Hobro by. I begge tilfælde er der tale om tyveri fra indkøbsvognen, hvor gerningspersonerne har udnyttet et øjebliks uopmærksomhed hos de handlende.

”I begge situationer er borgerne blevet afledt af én person, mens en medgerningsmand har stjålet personlige ejendele fra tasker i indkøbsvognene,” fortæller Lars Rosenvinge og tilføjer: ”Vi har en mistanke og nogle spor, men har endnu ikke anholdt nogen. Har du oplysninger om episoderne, hører vi meget gerne fra dig på tlf. 114.”

Politiet opfordrer samtidig til øget opmærksomhed i butikkerne i den kommende tid.

”Vi ser desværre en stigning i denne type kriminalitet, hvor folk bevidst bliver distraheret, så andre kan stjæle deres ejendele. Det er vigtigt at være ekstra påpasselig, især når man handler i travle perioder,” lyder det fra politikommissæren.

Politiet har offentliggjort et signalement af en af de formodede gerningsmænd:
En mand, ca. 40-50 år gammel, 170-180 cm høj, lys i huden, kort hår. Han var iført en lys cowboyjakke, hvid t-shirt, mørke bukser og sneakers.

Har du set noget mistænkeligt i området omkring Netto og Rema 1000 i Hobro onsdag omkring middagstid, eller genkender du signalementet, opfordres du til at kontakte politiet.

LÆS OGSÅ: Mænd med lommelygter overrasket i en forhave i nat i Hørby

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler