Udstyr for 300.000 kroner stjålet fra byggeplads i Hadsund
Nordjyllands Politi oplyser i døgnrapporten, at der har været indbrud på en byggeplads på Østre Alle i Hadsund.
Indbruddet er sket i tidsrummet mellem tirsdag kl. 17:00 og onsdag morgen kl. 07:00. Gerningsmændene har brudt et nøglehus op til en gravemaskine og stjålet GPS-udstyr fra kabinen. Det stjålne udstyr har en værdi af omkring 300.000 kroner.
Politiet efterforsker sagen og opfordrer eventuelle vidner, der har set mistænkelig aktivitet i området, til at kontakte dem på telefon 114.
LÆS OGSÅ: Villaindbrud på Hadsundvej – vidne så hvid kassevogn