Udvalg og formand vil have et andet Sundhedshus i Hadsund
Sundhedshuset på Vestergade 4 i Hadsund, der er blevet lukket grundet fund af skimmelsvamp i efteråret 2022 og flyttet til andre lokaler i samme by, var til politisk behandling på udvalgsmøde i Sundhed og Omsorg den 30. januar, hvor Udvalget for Sundhed og Omsorg ikke kunne tiltræde indstillingen fra forvaltningen, men besluttede i stedet at:
1. At Vestergade 4 ikke fremadrettet danner ramme for sundhedshus Hadsund.
2. At der gives en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. til drift i 2023 af de midlertidige rammer og de allerede afholdte udgifter.
3. At administrationen igangsætter kortlægning af scenarier for den fysiske placering af et fremtidigt sundhedscenter Hadsund inkl. de nuværende aktiviteter i Vestergade 4, samt at der bevilges midler til udarbejdelse af analysen.
Hør Udvalgsformand Jan Andersen fortæller om udvalgets beslutning:
Sagen skal nu behandles på Økonomiudvalgsmøde den 8. februar 2023 og efterfølgende på et byrådsmøde i Mariagerfjord Kommune.
LÆS OGSÅ: Flyttedag for Sundhedscenter Hadsund
Sagsfremstilling
Baggrund
Der blev i september 2022 konstateret indeklimaproblemer i den gamle del af Sundhedshuset beliggende Vestergade 4 i Hadsund. Den gamle del af bygningen på 680m2 fordelt på 3 plan er oprindelig fra 1855. I 2012 blev der foretaget en omfattende ombygning af ejendommen med henblik på et etablere Sundhedshuset. På samme tidspunkt opførtes i forlængelse af den gamle bygning en ny bygning. Den nye bygning er i 3 etager og rummer, ud over træningsfaciliteter tilhørende sundhedshuset i stueplan, ”Botilbuddet Vestergade” beliggende på 1. og 2. sal. Den gamle og den nye bygning kobles sammen via en mellembygning, også opført i 2012, indeholdende fælles adgangsarealer (foyer, trappe og elevator).
Efter mistanke om skimmelsvamperelaterede helbredsmæssige problemer ved flere personaler med arbejdsplads i kontoret ved indgangen i stueplan i den gamle del af bygningen, blev der i september 2022 foretaget fugt- og mikrobiologiske undersøgelser af det pågældende kontor. Undersøgelsen blev udført af Teknologisk Institut. Resultatet af undersøgelsen viste desværre en kraftig forekomst af skimmelvækst og gav anledning til, at Teknologisk Institut foretog en supplerende fugt- og mikrobiologisk undersøgelse med henblik på vurdering af årsag og omfang.
Denne rapport viser i hovedtræk:
Det vurderes, at indeklimaet i bygningen er påvirket af skimmelsvamp i en sådan grad, at skimmelforekomsten udgør en nærliggende sundhedsfare
Der er konstateret kraftig skimmelvækst bag ved de indvendige pladevægge i bygningen. Det gælder både stueplan og 1. sal.
Der er konstateret kraftig skimmelsvampevækst på betongulv under linoleum i kontor i stueplan. Betongulve/terrændæk i stueplan er fugtige. Der er ikke udtaget prøver i de andre rum, men det vurderes, at der her ligeledes forefindes skimmelsvampevækst grundet de høje fugtmålinger.
Det vurderes, at årsagen til fugtproblemerne er opstigende fugt. Der er tvivl om, der er lavet horisontal fugtspærre i soklen, og hvis den er lavet, må den være defekt.
Efter denne rapport fra Teknologisk Institut, har administrationen lavet aftale med det rådgivende ingeniørfirma ”OBH Gruppen”, der har specialeviden og -erfaring i at løse indeklimaproblemer i bygninger med skimmel. OBH gruppen har fået til opgave at årsagsbestemme fugtproblemerne mere specifikt, for derved at finde de rigtige metoder til genopbygning af konstruktionerne uden risiko for tilbagevendende fugt- og indeklimaproblemer (bilag 5 og 6). Desuden blev de anmodet om at prissætte, hvad saneringen og det genopbyggende arbejde vil koste og samtidig vurdere tidshorisonten (bilag 2)
Resultatet af OBH gruppens undersøgelser beskrives i rapporten Fugtbedømmelser og Miljøanalyser (se bilag). Forslaget til handleplanen er:
at affugte terrændækket ved at fjerne gulvbelægningen i hele stueplan og sanere for skimmel. Når fugtforholdene er tilfredsstillende i terrændækket, nedlægges nyt gulv.
at foretage fugtsikring af alle ydervægge ved etablering af en fysisk fugtspærre. En fysisk fugtspærre er en rustfri stålplade, der presses ind i vandtæt beton mellem sokkel og facade, så fugten fra soklen ikke kan stige op i væggen. Forsatsvæggene i stue og 1. sal nedtages og bagside af formuren saneres for skimmel. Når fugtforholdene i væggene er tilfredsstillende etableres nye bagvægge.
at der udvendigt etableres nye drænforhold og sokkel render omkring bygningen.
De foreslåede løsninger er både velafprøvede og virkningen er dokumenteret, hvilket er årssagen til, at OBH gruppen ikke forlanger en erklæring om risikobehæftede forhold. Hvis en rådgiver er usikker på, om løsninger virker efter hensigten er det normal procedure at lave en erklæring om risikobehæftede forhold. Dette er altså ikke tilfældet her. Derimod blev der i forbindelse med ombygningen i 2012, af daværende rådgiver, lavet erklæring om flere risikobehæftede forhold – blandt andet for netop opstigende fugt i ydervæggene.
Bygningen var, ved erhvervelsen i 2011 kraftigt angrebet af skimmel, og byrådet har af to omgange på temamøder i 2011 drøftet sagen med henblik på valg af retning for projektet, herunder med deltagelse af ekstern rådgiver. Det førte til, at Byrådet 15. december 2011 frigav de afsatte midler på 11 mio. kr. og gav en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. til netop også at omfatte blandt andet en sanering.
Den aktuelle situation viser imidlertid, at det ikke er lykkedes at stoppe den opstigende grundfugt i alle bygningens facader med den valgte løsning i ombygningen tilbage i 2012. Løsningen var dengang at foretage et kemisk stop ved injektion i ydervæggene. Den daværende rådgiver kan imidlertid ikke stilles ansvarlig for den dengang valgte løsning, da de har lavet erklæring om risiko behæftede forhold, som efterfølgende er godkendt af bygherre (Mariagerfjord Kommune).
Fra ombygning til nu
Der blev tidligt efter ombygnigen konstateret problemer med den oprindelige gavl mod vest, som efter om- og tilbygningen blev til en delvis indvendig væg i mellembygningen, som rummer forhal, trappe og elevator. Problemet viste sig som bobler i malingen i et mindre område på muren i forhallen, og årsagen hertil mente man var fugtophobning i væggen. Malingen blev fjernet i det forholdsvis lille område og efterfølgende repareret. Der var enkelte andre steder i stueplan, hvor maleren lavede småreparationer, fordi filtet bulede ud.
I starten af 2020 konstateres der igen udfordringer med væggen i forhallen. Det er ikke usædvanligt, at der er fugt i en gammel facademur, og det håndteres ofte med den rigtige overfladeløsning og et øget vedligeholdelsesniveau. Det blev forsøgt at lave et kemisk fugtstop i bunden af væggen på samme måde som ved alle ydervæggene. Efterfølgende er væggen behandlet med en diffusionsåben maling, som skulle kunne håndtere fugten. Det viste sig efter kort tid, at løsningen ikke var den rigtige, fordi afskallingen af malingen fortsatte. Siden har der været overvejelser om andre muligheder for at håndtere fugten i den gamle gavl. Der har ikke været nogen anledning til at tro, der var fugt i de øvrige konstruktioner, idet der hverken var synlige tegn eller lugtmæssige tegn på, at indeklimaet har været påvirket (før 2022), hvor der er henvendelse om lugtgener fra stedets leder.
I foråret 2022 blev der udtaget sten i muren for at se undersøge, om der skulle være våd isolering i hulmuren. Det viste sig, at det er en hel-stens væg – dvs. ingen hulmur og ingen våd isolering.
Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er nogen fysiske tegn, der indikerer, at der skulle være problemer med skimmel i den nye del af bygningen. De konstruktionsmæssige forhold og grunde, der forårsager skimmel i den gamle del af bygningen, er ikke til stede i den nye del af bygningen.
OBH har – ud over rapporten med årsager og løsninger – udarbejdet estimat på henholdsvis økonomi og tid, samt et tilbud på at varetage hele processen indeholdt bygherrerådgivning, kvalitetssikring af skimmelsvampesaneringen, affugtningsprocessen og selve byggeledelsen.
Ventilation
Ved ombygningen i 2012 blev der etableret delvis mekanisk ventilation i den gamle del af bygningen. Det betyder, at der på nuværende tidpunkt udelukkende er ventilation af lokalerne i stueplan. Dog er systemet af sådan en størrelse, at det uden besvær også ved en udvidelse kan servicere kontorerne på 1. sal. Mekaniske ventilation af storrumskontoret i tagetagen vil kræve et separat system. Udgifterne til etablering af mekanisk ventilation på 1. sal og tagetagen er tidligere beregnet af Ejendomme og Bæredygtighed efter henvendelse omkring dårlig indeklima/luftskifte fra bygningens brugere. Det vil derfor være fornuftigt at sikre luftskiftet via mekanisk ventilation i hele den gamle bygning samtidigt med, at de øvrige byggearbejder foregår. Udgifterne til mekanisk ventilation er medtaget som særskilt punkt i Bilag 1, Økonomioversigten.
Genhusning af Sundhedscentret
Umiddelbart efter konstatering af indeklimapriblemerne i Sundhedshuset, Vestergade 4 i Hadsund, primo oktober 2022, blev Sundhedshusets brugere og det personale, der havde til huse i den gamle bygning, flyttet midlertidigt til andre af Mariagerfjord Kommunes lokaler. Det var tænkt som en kortvarig løsning, indtil der var overblik over sagen og konsekvenserne.
Det er efterfølgende konstateret, at sanerings- og genopbygningsarbejderne vil være længerevarende, og da sundhedstilbuddene ikke kan opretholdes i de nuværende lokaler og adskilt fra hinanden, er der indgået aftale om lejemål i butikstorvet i Hadsund pr. 1. januar 2023. Lokalerne i Butikstorvet er blandt flere mulige scenarier vurderet som en acceptabel løsning for at kunne løse de forskellige sundhedsfaglige opgaver samlet et sted i de 12 måneder, der regnes med udbedringen af Sundhedshuset vil tage. Her har særligt beliggenhed, tilgængelighed, tidsperspektiv og mulighed for placering af det samlede tilbud vægtet.
Opsamlende
I lyset af de første analyser – og ind til resultat fra OBH-gruppen forelå – har administrationen overvejet andre scenarier for det tilfælde, at der ved en sanering og renovering af ejendommen stadig ville være risiko for opstigende fugt eller, at økonomien i at udbedre forholdene ikke stod mål med den samlede værdi.
Det er imidlertid administrationens vurdering, at ved en udbedring med det løsningsforslag, der er stillet forslag om, vil ejendommen kunne genanvendes til Sundhedscenter. Med den foreslåede ”saneringsmetode” og ud fra det faktum, at de eksterne og uvildige rådgivere ikke finder det nødvendigt, at udstede en erklæring om risikobehæftede forhold er det vurderingen, at bygningen trygt kan bringes i anvendelse.
Det anerkendes, at det for nogle medarbejdere og borgere vil kunne føles utrygt at flytte retur til Sundhedshuset i Vestergade 4 i Hadsund. På den baggrund foreslås der lavet ekstraordinære kontrol- og tryghedsmålinger før og efter fornyet ibrugtagning af bygningen.
Det indstilles således, at Sundhedscentret kan flytte tilbage Vestergade 4 i Hadsund efter sanering. Samtidig bemærkes det, at man på sigt bør overveje, om de fysiske forhold i Sundhedscenteret er fremtidssikrede, så de kan tilgodese opgaveløsningen i kommunen fremadrettet – dette altså uafhængigt af den aktuelle indeklimaproblematik, som løses med ovenstående metodeforslag.
I de 10 år Sundhedscentret har eksisteret, har sundhedsområdet været i massiv udvikling, og mange opgaver er flyttet til kommunalt regi. Kommunerne har derfor i stigende grad fået et langt større ansvar på sundhedsområdet. Derudover er ulighed i sundhed fortsat en kompleks problemstilling, som over tid er blevet mere udtalt. Derfor er der i dag et stort behov for individuelt tilrettelagte forløb samt et behov for, at sundhedscentret er let tilgængeligt for alle borgere. Foruden ovenstående er der gennem årene kommet flere diagnoser på kronikerområdet, hvilket løbende har stillet større krav til kapaciteten på Sundhedscentret.
Også i fremtiden må der forventes en markant udvikling i de kommunale sundhedsopgaver. Jævnfør Sundhedsreformen 2022 lagde den daværende regering blandt andet op til et løft af den nære indsats til borgere med kroniske sygdomme. Dette skal udmøntes gennem en national kvalitetsplan med bedre og mere ensartede tibud. Der er med den nationale kvalitetsplan en forventning om, at mere kan løftes lokalt, hvilket fortsat vil stille større krav til kapaciteten på kommunernes sundhedscentre.
Sundhedsområdet står endvidere overfor en udfordring i forhold til den demografiske sammensætning. Vi lever fortsat længere, men mange lever længere med dårligt helbred. I den nyeste sundhedsprofil fra 2021 er de største opmærksomhedspunkter, at vi ser en markant stigning i andelen af borgere, der oplever problemer med det mentale helbred. Derudover er andelen af borgere med svær overvægt i kraftig vækst og endelig kommer der fortsat flere multisyge borgere.
Med udgangspunkt i ovenstående udviklingstendenser må det forventes, at flere borgere i fremtiden, kan have behov for en kommunal sundhedsindsats.
I de ti år Sundhedscentret har eksisteret, er der oplevet synergieffekter ved at være forskellige faggrupper under samme tag. Set i det lys kan der være et stort potentiale i at tænke flere fagligheder kombineret i en ny sundhedscenterfunktion – f.eks. sygepleje, visitation, misbrugsområdet og sundhedspleje. Dette vil skabe gode forudsætninger for et sammenhængende forløb og en mere helhedsorienteret indsats.
Det kan tages til overvejelse, om man i den nuværende bygning kan tilbyde et sundhedscenter i den østlige del af kommunen, som har den nødvendige kapacitet for at kunne løse opgaverne – også i et fremtidssikret perspektiv.
Opførelse af et nyt sundhedscenter med funktioner som svarer til de nuværende, anslås udgifterne at være ca. 30 mio. kr. Hertil kommer udgifter til at imødekomme fremtidens behov, jf. ovenstående.
Det er væsentligt at bemærke, at det er vurderingen, at udgiften til sanering ikke vil være tabt, såfremt Sundhedhuset på sigt gror ud af rammerne i Vestergade 4, idet værdien af bygningen forøges svarende til udgiften til sanering.
Økonomi
Projektoverslaget er vedlagt som bilag og indeholder overslag over udgifterne, der er i forbindelse med sanering og ombygning af den gamle del af sundhedshuset, inkl. ventialtionssystem, og de afledte udgifter, der vedrører genhusning i perioden og desuden flytning til Butikstorvet og igen senere tilbage til Sundhedshuset. Ud over de fremtidige udgifter er der på nuværende tidspunkt brugt midler til de indledende undersøgelser og udgifter til den midlertidige flytning til andre lokaler. Samlet 4,825 mio. kr.
Der er ikke medtaget udgifter som vand, varme, el og rengøring til de lejede lokaler i genhusningsperioden.
