Ulighed i sundhed får kamp til stregen – Enhedslisten er klar til regionsrådsvalget
⁃ Det bliver 1. Susanne Flydtkjær, Aalborg Kommune, 2. Linda Nørgaard, Thisted Kommune, 3. Søren B. Andersen, Aalborg Kommune, 4. Kristina Gammelgaard, Brønderslev Kommune, 5 Bent Skovgaard Olsen, Rebild Kommune – der kommer til at stå i spidsen for Enhedslistens hold til efterårets regionsrådsvalg besluttede en enig generalforsamling d. 08.02.25 i Enhedslisten Nordjylland. Men alle hjørner af regionen vil være at finde på listen til november – det er kun de fem øverste, der er valgt nu.
⁃ Kampen mod ulighed i sundhed er øverst på listen over kampe, der skal tages i sundhedsvæsenet. Vi kan ikke leve med at der fortsat er store forskelle i levealder og ulighed i tilgængeligheden af sundhedstilbud – også geografisk her i Nordjylland.
⁃ Vi får med den nye sundhedsreform en række nye håndtag til at at få behandling og sundhedstilbud ud til der hvor der er mest behov – og så skal vi blive langt bedre til at sikre at de der har behov for behandling rent faktisk også kan finde ind i og rundt i sundhedssystemet – eller kan få behandlingen der hvor de bor eller tæt på.
⁃ Bedre og billigere kollektiv trafik står også højt på listen. Nordjyderne presses til at købe bil – fordi kommunerne i stor stil lukke lokalruterne ned – og nøjes med den lovpligtige skolekørsel. Det er for det første den helt forkerte vej at gå i en verden hvor klimatruslen står og banker på – og hertil kommer at rigtig mange børn, unge og ældre er helt afhængige af at kunne tage den kollektive trafik til arbejde, uddannelse og sociale aktiviteter – om det er spejder, sport eller vinsmagning.
⁃ Der bliver kamp til stregen om de 25 pladser, der bliver i det nye regionsråd. Det bliver en hård valgkamp – men også spændende – da den nye sundhedsstruktur giver helt nye muligheder og diskussioner som vi skal ud og have med Nordjyderne. Vi har allerede aftalt valgforbund med SF og Det radikale venstre – og der er plads til flere i valgforbundet – så ingen stemmer spildes, slutter Susanne Flydtkjær.