Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
Rundt om i Danmark skyder der konstant nye projektbyggerier op. Det er ikke længere et storbyfænomen; flere og flere projekter ser dagens lys i provinsbyer og i helt nye byområder – hvert år overdrages nøglerne til cirka 3.000 projektkøb.
At købe en ny bolig er en stor beslutning, men at købe en bolig, som kun findes i et prospekt med flotte visualiseringer, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden, giver anledning til nogle helt andre spørgsmål og overvejelser.
Heldigvis er der hjælp at hente i en ny håndbog udgivet af Danske BOLIGadvokater. Den guider dig gennem de spørgsmål, der kan opstå, inden du sætter underskriften. Og jo bedre klædt på, du som køber er, desto større er sandsynligheden for, at du ender med at stå med nøglerne til den bolig, du drømte om og faldt for i salgsmaterialet.
Materialer, pris og fortrydelsesret
For de fleste potentielle boligkøbere melder der sig spørgsmål om købsaftalens indhold og vilkår, hvilke regler der gælder for fortrydelsesret, om prisen på boligen stemmer overens med projektforslaget – og om den kan ændre sig undervejs i byggeriet – og hvordan forholdene bliver i den nye ejerforening.
UDGIFTER: I første omgang vil du som køber kigge på, hvad boligen koster og hvilke løbende ejerudgifter, du får. Derudover er et helt afgørende punkt forhold omkring materialevalg, som kan få betydning for prisen. På store projektbyggerier vil der ofte være mulighed for, at den enkelte projektkøber kan vælge til og fra, når det kommer til indretning og udstyr, og i mange tilfælde er der mulighed for individuelle valg af bl.a. gulvbelægning og køkken -og badeværelsesdesign. Her gælder det om at være vågen og sikre sig, at der er klare aftaler omkring priser for til- og fravalg, så du ikke pludselig står med en uventet og stor ekstraregning.
KØBSAFTALE: En forudsætning for, at købet bliver en succes, er at indgå en købsaftale, som passer til de behov og forventninger, du som køber har. Projektboliger sælges på grundlag af en standardaftale, og standardsvaret vil som regel også være, at der ikke kan ændres i aftalen, da der ikke kan tages individuelle hensyn til hver enkelt køber. Det er heller ikke sikkert, at aftalen fejler noget, men som køber bør du til enhver tid gennemgå alle dokumenter, der vedrører dit nye hjem, og der vil også være mulighed for at få ændret i aftalen.
FORTRYDELSESRET: Og faktisk gælder der særlige forhold for projektboliger, når det kommer til fortrydelsesret. Ved en ’normal’ bolighandel koster det køberen 1% af købesummen at fortryde købet i en periode på seks hverdage efter underskrivelse af købsaftalen, men køber du en projektbolig, koster det ikke noget. Det giver dig tid til at gennemgå salgsmateriale og købsaftale, eventuelt i samarbejde med en uafhængig boligadvokat, og overveje en ekstra gang, om du har gjort det rigtige boligvalg.
ADVOKATFORBEHOLD: Derudover er det også en rigtig god idé at få et advokatforbehold ind i købsaftalen. Et advokatforbehold betyder, at du kan skrive under på købsaftalen med ro i maven, fordi det betyder, at du i samarbejde med din advokat har en uge til at godkende handlen som helhed.
Er du herefter tilfreds med alle forhold og har banken sagt god for købet, så er du godt i gang.
Når du køber en projektbolig, så vær særligt opmærksom på:
Ansvarsfraskrivelserne angår typisk tegninger, fotos og computervisualiseringer af ejerboligen og bebyggelsen.
Fotomateriale med gengivelse af udstyr og indretning i ejerboligen, som ikke er standardindretning.
Visualisering af bebyggelsens nære omgivelser, herunder butiksliv, restauranter og cafeer m.v., som ikke med sikkerhed indgår i den endelige bebyggelse.
Risiko for støj, støv og rystelser i forbindelse med senere nabobyggerier.
Begrænset infrastruktur såsom adgangsveje, som først bliver anlagt senere, begrænset adgang til parkeringsarealer m.v.
