ForsideØstkystenVandskiløberne fra Als Odde gør sig bemærket i flere konkurrencer

Vandskiløberne fra Als Odde gør sig bemærket i flere konkurrencer

- Annonce -

Vandskiløberne fra Als Odde gør sig bemærket i flere konkurrencer

Tre løbere fra Als Odde Vandskiklub Oscar Domino, Laurits og Johannes Chleve er kommet godt i gang med vandski sæsonen og har i løbet af de sidste uger deltaget i flere konkurrencer.

-I weekenden den 23-24/6 deltog Johannes og Laurits Chleve i årets første stop på Junior Fun Tour der blev afholdt i Aalborg. Det blev til sølvmedalje i slalom og sølvmedalje i trick til Laurits Chleve der samtidig lavede ny personlig bedste resultat i trick og det blev til to 4.pladser til Johannes Chleve, der også leverede en ny personligt bedste resultat, fortæller Peter Chleve fra Als Odde Vandskiklub og fortsætter:

-I perioden 5 – 9. juli deltog alle tre ovennævnte løbere sammen med ungdomslandsholdet i de Skandinaviske ungdomsmesterskaber der blev afholdt i Tampere i Finland. 

-Oscar Domino er allerede en fast del af ungdomslandsholdet og deltog i mesterskaberne for 3. gang. Oscar havde en super konkurrence hvor han deltog i U17 drenge. Oscar stod i slalom 2,5/58/13, hvilket rakte til en bronzemedalje. I Trick lavede han ny personlig bedste resultat med 3070 point, hvilket gav en sølvmedalje og i hop igen et ny personlig bedste resultat med et hop på 41,8m, hvilket også rakte til en sølvmedalje. De tre resultater gav Oscar en sølvmedalje i konkurrencen overall. Super flot.

-Laurits og Johannes Chleve er endnu ikke at finde på ungdomslandsholdet, men har begge været inde i en god udvikling og var derfor også inviteret med til Finland. Selvom Johannes Chleve egentlig kun er U12 løber, deltog begge i U14 da det er laveste aldersgruppe til dette mesterskab. De deltog begge to i slalom, trick, hop og kombineret. 

-For at deltagelse for brødrene Chleve var muligt, har Holst Byg og Stålmontage givet et sponsorat til indkøb af nye liner. Derudover har Meny Als sponsoreret 3500 kr., der dækkede en stor del af rejseudgifterne for de to brødre. De er meget ydmyge og taknemmelige over at få muligheden for at deltage og takker derfor Meny Als og Holst Byg og Stålmontage for sponsoraterne, der gjorde træning op til og deltagelse mulig.

-Johannes Chleve fik sig nogle gode erfaringer med deltagelse i internationale konkurrencer og lavede nogle fine resultater i alle discipliner.

-Laurits Chleve virkede upåvirket af at deltage i international konkurrence og lavede personlig bedste resultat i alle tre discipliner slalom, trick og hop. Det gav to 4. pladser i henholdsvis hop og trick og en 6. plads i slalom. Det gav Laurits en 5. plads i den kombinerede U14 konkurrence. Rigtig flot resultat.

-Samlet vandt Danmark holdkonkurrencen, hvilket ikke er sket i mange år, så det var nogle super glade skiløbere der kom hjem.

Foto: Privat

-Super godt gået af alle tre løbere og tillykke med de fine resultater.

-Alle tre skal i weekenden den 14-16. juli deltage i German Open, der afholdes i Feldberg. Oscar er taget direkte fra Finland til Tyskland for at træne til konkurrencen.  

-Efter German Open haster de hjem, for at gøre klar til og deltage i DM, der i år afholdes i Aalborg den 20-23. juli. Det er gratis for alle tilskuere at komme til DM og se de mange dygtige løbere fra hele landet, som skal ud og ski på Voerbjerg sø i Nørresundby. Der er masser af liv og aktiviteter i DM dagene. 

-Oscar skal igen i år deltage i EM, der afholdes i Spanien, vi glæder os til at kunne følge med online og håber det bedste for Oscar.

-På Als Odde er der mulighed for at komme ud og stå på vandski tirsdag og torsdag og ind imellem når vejret ellers arter sig, så kig endelig forbi Als Odde Vandskiklub, slutter Peter Chleve. 

LÆS OGSÅ: Her kan du spille Padel på Østkysten

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Als

Dødsfald – Øster Hurup

- Annonce -

Seneste artikler