Vellykket forpremiere hos Lidl Hadsund
Hadsund er klar til at byde Lidl velkommen på Broparken 2, hvor den nye butik åbner sine døre torsdag den 7. marts.
For de nysgerrige sjæle, der ikke kan vente med at opleve den nye butik, var der en særlig mulighed i dag, onsdag den 6. marts. En eksklusiv naboaften inviterede alle interesserede borgere til at besøge butikken inden den officielle åbning. Selvom der ikke var mulighed for at handle i dag i butikken, havde mange hadsundere alligevel fundet vej til Lidl på Broparken 2 i Hadsund. Der blev budt på smagsprøver på udvalgte Lidl-produkter, så man kunne få et lille indblik i, hvad der venter.
Butikkens store åbningsdag den 7. marts begynder kl. 07.30 med en lækker servering af morgenmad og friskbrygget kaffe, perfekt til at starte dagen på den helt rigtige måde. Fra kl. 08 kan kunderne så gå på opdagelse i Lidls univers af skarpe tilbud, der spænder fra dagligvarer til spændende specialiteter.
