ForsideHadsundVeloverstået generalforsamling i Dansk Røde Kors Hadsund

Veloverstået generalforsamling i Dansk Røde Kors Hadsund

- Annonce -

Veloverstået generalforsamling i Dansk Røde Kors Hadsund

Røde Kors Hadsund har afholdt generalforsamling og begivenheden løb af stablen i Frivilligcentret i Hadsund, hvor der var lige knap 40 deltagere.

Aftenen begyndte med spisning, og herefter fortalte Karin Birgitte Sneskov fra Løgstør om sin studietur med Røde Kors til Nepal. Turen gik rundt til forskellige lokaliteter, hvor Dansk Røde Kors støtter projekter. Nepal er et af verdens fattigste lande, så der er behov for hjælp rundt omkring.

– Et meget spændende og medrivende foredrag, fortæller Niels Jørgen Sloth, formand i Dansk Røde Kors Hadsund.

Karin Birgitte Sneskov fra Løgstør fortalte om sin studietur med Røde Kors til Nepal. Foto: Dansk Røde Kors Hadsund

Ordstyrer

Generalforsamlingen valgte Lars Henning fra Advokathuset Helle Larsen til at styre slagets gang, hvilket han gjorde på fornemste vis.

Der er behov for Røde Kors både internationalt, nationalt og lokalt

Formand Niels Jørgen Sloth aflagde bestyrelsens beretning, hvor der blev fortalt om de forskellige opgaver Røde Kors Hadsund har haft gang i det sidste års tid og især den påvirkning, som krig, inflation og energikrise har betydet for arbejdet. Aktivitetslederne for Fødselsdagspatruljen, Du er ikke alene, Nørklerne, Familienetværket, Kommunikation, Gågruppen, Integration, Venner viser vej, Røde Kors Cafeen, Julehjælp, Landsindsamling og endelig Butikken fortalte kort om aktiviteternes arbejde det sidste års tid. Konklusionen er helt klar: der er behov for Røde Kors både internationalt, nationalt og lokalt.

Formand for Dansk røde Kors Hadsund Niels Jørgen Sloth. Foto: Dansk Røde Kors Hadsund

Mange kunder i Røde Kors Butikken

Røde Kors forsøger hele tiden at holde butikken klar til at modtage kunder, hvilket der heldigvis kommer mange af. Der er kommet nyt kasseafsnit, og det næste bliver en ny vægbeklædning samt noget maling her og der. Varevognen står for en udskiftning, hvilket vil ske engang i løbet af 2023. Der arbejdes også på at lave en Café, der er målrettet de, der måske har ønske om en snak med andre over en kop kaffe.

‘Du er ikke alene’

Den nye aktivitet i Røde Kors regi – Du er ikke alene – er for unge mellem 8 og 18 år, der går og tumler med noget, som de gerne vil vende med andre, der måske også har det lidt svært. Skulle du kende et ungt menneske, der kunne have glæde af det tilbud, må du meget gerne henvende dig til Røde Kors Hadsund.

Genvalg til alle

De, der var på valg, blev alle genvalgt, så bestyrelsen er den samme som før generalforsamlingen. Bestyrelsen består af Hanne Pedersen, Mona Foget, Johan Weber, Klaus Andersen, Jeanette Kristensen, Jørgen Windfeldt og Niels Jørgen Sloth.

LÆS OGSÅ: Gasledning gravet over i Hobro – beboere advaret for gasudslip

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler