Veterantraktorer og redskaber under hammeren – stor auktion i Hobro
Er du interesseret i veterantraktorer, landbrugsredskaber eller klassisk maskineri, er der god grund til at kigge forbi Hobro i den kommende weekend. På Fyrkatvej 25 udbydes en omfattende samling af veterantraktorer og tilhørende landbrugsudstyr på online auktion hos Krone Auktioner.
Auktionen afsluttes søndag den 4. maj fra kl. 20.00, og interesserede kan danne sig et overblik over de mange effekter ved fysisk eftersyn lørdag den 3. maj kl. 10.00-16.00.
– Det er en sjælden mulighed for både samlere, entusiaster og professionelle at gøre en god handel, siger Kasper Krone, indehaver af Krone Auktioner. – Samlingen rummer alt fra klassiske traktorer til spændende redskaber, og vi forventer stor interesse fra hele landet.
Udlevering af købte effekter sker tirsdag og onsdag den 6. og 7. maj kl. 10.00-18.00. Der vil være både minilæsser og rendegraver til rådighed på pladsen for nem og sikker læsning. Det understreges, at det er strengt forbudt at opholde sig på adressen uden for de fastsatte eftersyns- og udleveringstider.
Auktionen afholdes af Krone Auktioner i Hadsund, et 100% danskejet auktionshus, der med mange års erfaring og passion for autenticitet formidler salg af alt fra maskiner og værktøj til samlerobjekter. Hele kataloget kan ses på kroneauktioner.dk.