ForsideHadsundVindblæs Friskole og Børnehave oplever børneboom

Vindblæs Friskole og Børnehave oplever børneboom

- Annonce -

Vindblæs Friskole og Børnehave oplever børneboom

Det er en glad skoleleder på Vindblæs Friskole og Børnehave, der ser tilbage på perioden fra skolestart i august til efterårets sidste dag i september.

En kortere skoledag og det nye “Det kunne være fedt-fag” er blandt de tiltag, som både nye og nuværende elever på Vindblæs Friskole i Norup nyder godt af.

“Vi har budt velkommen til hele 12 nye børn på friskolen i Norup siden skolestarten i august, og vores børnehave, Frimærket, er næsten fyldt op med 44 børn. Dette på trods af, at vi ved sommerferien sendte mange børn videre til skoledelen. Det er meget positivt og giver os tro på, at vi gør noget rigtigt, som mange gerne vil vælge til,” fortæller skoleleder René Vestergaard Aakjær til Mariagerfjordposten.dk og fortsætter:

– Vi vil have en god skole, hvor vi laver skole for børnene i samarbejde med deres forældre. Børn skal være børn, og der skal være tid til det. I dette skoleår har vi ændret skoledagens længde, så 9. klasse har skole alle hverdage til kl. 13.40, og 8. klasse har det samme, dog har de fri kl. 11.45 en af dagene.

LÆS OGSÅ: Ny gavlkunst pynter Vindblæs Friskole: Se indvielsen

– Indskolingen har fri fire ud af fem dage kl. 11.45. 3. klasse har dog to dage til kl. 13.40, ellers har de også fri kl. 11.45. 4. og 5. klasse har tre dage til kl. 13.40 og to dage til kl. 11.45. 6. og 7. klasse har fire dage til kl. 13.40 og én dag til kl. 11.45, men efter jul har de tre dage til kl. 13.40 og to kl. 11.45.

– Vi får rigtig god respons på den korte tid på skolebænken. Det giver børnene mere energi resten af ​​dagen til idræt, sport og andre interesser, og det opleves faktisk, at børnene har mere energi til at lave deres lektier,” fortæller René.

Udover den korte skoledag har Vindblæs Friskole også indført “Det kunne være fedt-fag”

Eleverne har kunnet indsende ønsker til, hvad de gerne vil have undervisning i uden for deres faste skema, og lærerne har kunnet ønske, hvad de gerne vil undervise i. Der har været flere match, og forskellige “fedt-fag” er startet op.

“Det giver bare så meget god energi, når lærere og elever er motiverede for deres fag. Derfor har vi i samarbejde startet ‘Det kunne være fedt-fag’ i musik, tegning, adventure sport, og efter efterårsferien starter fodbold i vores hal. ‘Det kunne være fedt-fag’ er kommet godt i gang og giver børnene større lyst til faget og undervisningen. Skole er mere end bare skole – man skal have det godt, når man er her,” afslutter skolelederen.

René startede som skoleleder på Vindblæs Friskole og Børnehave den 1. februar 2024.

LÆS OGSÅ: Rema1000 i Hadsund blev hurtigt genåbnet efter besøg af mus

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

Dødsfald – Astrup

DMI søger snemålere

Svindlere på spil i Astrup og Terndrup