Vold mod dørmand og politi
Nordjyllands Politi fortæller, at en af deres patruljer blev kaldt til Hadsund i nat ved 01-tiden. En 56-årig mandlig gæst havde været oppe at diskutere med en dørmand og diskussionen endte med at den 56-årige mand slog dørmanden.
– Da patruljen ankom til stedet, mente den 56-årige mand ikke, at han skulle med i politibilen og da patruljen forsøgte at anholde ham, blev han også voldelig over for en af betjentene, oplyser Nordjyllands Politi og fortsætter:
– Betjenten og dørmanden er ikke kommet alvorligt til skade, men den 56-årige mand kan se frem til en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion, samt flere andre sigtelser.
LÆS OGSÅ: Søges: Koordinator til Håndværker og Borgerforeningen i Hadsund