ForsideMariagerAnette Vildal har åbnet Klæd Dig i Mariager

Anette Vildal har åbnet Klæd Dig i Mariager

- Annonce -

Anette Vildal har åbnet Klæd Dig i Mariager

Fredag den 18. november 2022 kunne Anette Vildal for første gang åbne dørene til sin nye butik, Klæd Dig, på Østergade 9A i Mariager. Og åbningen er gået over alt forventning.

For blot 2,5 måneder siden skrev Anette under på lejekontrakten og sprang fra jobbet som butikschef i en butik i Randers. Nøgler og lokaler på Østergade i Mariager blev overtaget 1. oktober, hvorefter der er blevet renoveret, indrettet og talt med leverandører.

– Jeg og butikken er simpelthen bare blevet taget så godt imod. Vi åbnede jo midt på måneden, men der har været mange kunder siden åbningen og der er blevet handlet, fortæller Anette Vildal med et smil til Mariagerfjordposten.dk og fortsætter, vi har brands med modetøj til kvinder i alle aldre, i forskellige prisniveauer samt udvalg af tilbehør som neglelak, tasker og smykker.

Anette Vildal, Klæd Dig Foto: Mariagerfjordposten.dk

– Hvis jeg skal nævne nogle af de brands, som jeg har i butikken og som har fået stor opmærksomhed hos kunderne de første dage, hvor jeg har haft åbent er det Copenhagen Muse, Hunkøn og Marta, som er meget populære brands i butikken, slutter Anette. 

Anette Vildal bor privat i Mariager med sin mand og deres 3 mindre børn. 

Åbningstiden hos Klæd Dig er Tirsdag til fredag klokken 9.30-17.30, lørdag klokken 10-13 samt søndage resten af 2022 klokken 10-13. Mandag er der lukket.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Hadsund-Peter kom med julemanden

- Annonce -

Seneste artikler