ForsideMariagerfjord1000 børn er på ’sommerferie’ hele året

1000 børn er på ’sommerferie’ hele året

- Annonce -

1000 børn er på ’sommerferie’ hele året

Stigning i børn der bor hele året i et sommerhus. Se hvor der er flest under 18 år, som bor permanent i sommerlandet.

Det seneste år er der blevet lidt flere barnestemmer og daglig leg i landets sommerhusområder.

237 flere børn bor i 2024 i sommerhus hele året sammenlignet med året før.

Nu er det 1.047 børn mod 810 i 2023, der har deres dagligdag i et sommerhusområde, viser tal fra Danmarks Statistik, som Home har set nærmere på.

Især de mindste børn fra 0-5 år er der blevet flere af – ca. 66 %.

Ifølge Homes boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen er udviklingen en følge af, at der det seneste år generelt er sket en stigning på ca. 20 % i danskere, der bor i sommerhus hele året. Ca. 37.000 danskere har i 2024 adresse i et sommerhus.

”Her er set en pæn stigning blandt folk i 30’erne med adresse i sommerhuset, og nogle af dem har børn med eller har fået børn, mens de har boet i sommerhus,” siger Henrik Hauthorn Jensen.

Ifølge Homes beregning er de 30-39-årige den gruppe af voksne sommerhusbeboere, der procentvis er vokset mest det seneste år.

Men det er dog fortsat en relativt lille gruppe svarende til knap 2 % af sommerhus-beboerne.

Home vurderer, at de små nye sommerhus-beboere og deres familier er en gevinst for sommerhusområderne men også stiller krav til de berørte kommuner.

”Der kommer skattekroner i kassen, men der opstår selvfølgelig efterfølgende behov for institutionspladser, skolegang og fritidstilbud, der betyder udgifter i kommunen,” siger Henrik Hauthorn Jensen.

Trods stigningen det seneste år har der tidligere været flere børn med bopæl i sommerhus. I 2018 var der 1.345 under 18 år, viser statistikken fra Danmarks Statistik og Home.

BAGGRUND: 
Det er især midaldrende og ældre borgere, der har helårsadresse i sommerlandet.

Årsagen er, at man som udgangspunkt skal være pensionist og have ejet sit sommerhus mindst et år, for at få tilladelse til at benytte sit sommerhus som helårsbolig. Yngre borgere i sommerhus er altså partnere med eller børn af pensionister.

Der findes omkring 230.000 sommerhuse i Danmark. Ca. 22.500 af dem benyttes som helårsbolig.

TABEL: Så mange bor i sommerhus hele året, antal personer på landsplan

’23->’24’23 -> ’24
Aldersgruppe20182019202020232024ÆndringÆndring %
0-5 år27925221416928111266,3
6-11 år4133783302072898239,6
12-17 år653591550434477439,9
18-24 år60456855448961012124,7
25-29 år2482122012112827133,6
30-39 år69159354944067523553,4
40-49 år1759153413811013125123823,5
50-59 år3945353134413147405390628,8
60-69 år11536104979837867911166248728,7
70-79 år1180412180123381217013482131210,8
80-89 år2278247427183539418965018,4
90 år og derover1791882172602973714,2
3075837052629420,5

Kilde: Danmarks Statistik / beregning: Home

(Der er ikke tal for ’21 og ’22 pga fejl i serierne.)

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler