13 røg i bødekassen på 1,5 time ved Mariagervej – Venstresving forbudt
Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller her til morgen til Mariagerfjordposten.dk, at politiet i går foretog færdselskontrol på Mariagervej, hvor det pt. er forbudt at svinge til venstre ad Amerikavej.
-Politiet var tilstede på Mariagervej i Hobro i går, i tidsrummet fra kl. 17.29 til kl. 18.57, og i løbet af ca. 1,5 time måtte politiet have bødeblokken frem ved 13 bilister.
Forbuddet mod at svinge til venstre gælder indtil gravearbejdet i krydset på Randersvej slutter og krydset genåbner. Bilister opfordres til at køre ad Kirketoften i stedet.
LÆS OGSÅ: Per Husted: Investeringer og handlinger for fremtiden