ForsideMariager25 tudser på uventet besøg i Sparekassen Danmark i Mariager

25 tudser på uventet besøg i Sparekassen Danmark i Mariager

- Annonce -

25 tudser på uventet besøg i Sparekassen Danmark i Mariager

Onsdag den 8. april fik Sparekassen Danmarks afdeling i Mariager et noget usædvanligt besøg. Mindst 25 ynglende skrubtudser blev nemlig midlertidigt indlogeret i banken – til stor overraskelse for både ansatte og kunder.

Tudserne var tidligere på dagen blevet fundet i byens “Løvefont”, hvor en kommunal medarbejder var i gang med at rengøre bunden af vandfontænen. Heldigvis blev de små padder samlet op i en spand, inden de risikerede at blive skyllet ned i afløbssystemet og ende i fjorden – en skæbne, der for de fleste ville være fatal.

Samtidig dukkede Peter Toubøl fra Danmarks Naturfredningsforening op ved “Løvefonten”. Han havde tidligere observeret tudserne og var kørt hjem for at hente fangstnet og spand for at hjælpe dem i sikkerhed.

I stedet for blot at flytte tudserne valgte han at tage dem med på et opsigtsvækkende visit i Sparekassen Danmark. Baggrunden er, at Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling gennem mere end tre år har gjort både kommunen og sparekassen opmærksom på et problem i området: De bagvedliggende dammes udløbskonstruktion betyder, at hundredvis af fredede padder hvert år skylles ud i fjorden til den visse død.

Selvom skrubtudserne ikke blev sat ind på nogen konto, vakte deres tilstedeværelse ifølge Peter Toubøl forhåbentlig opsigt nok til, at der snart bliver taget hånd om problemet.

Efter besøget blev tudserne sat ud igen i den øverste dam, hvor de nu forhåbentlig kan yngle og sikre, at der også i fremtiden vil være tudser i området.

Foto: Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord
Foto: Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler