ForsideMariagerfjord255 morgenfriske erhvervsfolk fik en hæsblæsende start på året i Mariagerfjord Kommune 

255 morgenfriske erhvervsfolk fik en hæsblæsende start på året i Mariagerfjord Kommune 

- Annonce -

255 morgenfriske erhvervsfolk fik en hæsblæsende start på året i Mariagerfjord Kommune 

Der var et sandt tilløbstykke, da erhvervslivet fejrede nytårskur i et festklædt Hobro Idrætscenter. I år diskede arrangørerne op med nytårstaler, jazzmusik, champagne, kransekage og virkelige fortællinger om, hvordan kunstig intelligens kan give virksomheder unikke konkurrencefordele. 

I dagens anledning havde arrangørerne inviteret techjournalisten og studieværten Nikolaj Sonne. Han havde tasken fuld af spændende perspektiver på kunstig intelligens og gav erhvervsfolkene en energifyldt fortælling om, hvordan kunstig intelligens forandrer forretningslandskabet.

Foto: Mariagerfjord Kommune

Nytårskuren bød desuden på en business talk, hvor en håndfuld veloplagte lokale erhvervsfolk fortalte om, hvordan de skaber værdi ved hjælp af kunstig intelligens. Debatten blev styret af den garvede nordjyske mediemand Søren Wormslev, som også fungerede som konferencier. 

At dømme efter det flotte fremmøde gik årets tema rent hjem hos det lokale erhvervsliv. Borgmester Mogens Jespersen er begejstret over det flotte fremmøde, som nu topper tiden før coronavirus satte en stopper for er erhvervslivets nytårsfest. 

– Med nytårskuren styrker vi dialogen med virksomhederne. Det støber fundamentet for et endnu stærkere samspil mellem kommunens og erhvervslivet. Det gør vi, fordi erhvervsvenligheden er en helt afgørende konkurrenceparameter, når det gælder om at tiltrække arbejdspladser og skabe vækst til vores del af Nordjylland, siger borgmesteren.

Lutter lovord
Mogens Jespersen havde da også kun lutter lovord om de lokale erhvervsfolks foretagsomhed og entreprenørskab, som der er ekstra brug for i en tid, hvor dansk økonomi er i bakgear. Her opfordrede borgmesteren erhvervslivet til at styrke samarbejde på udvalgte områder, hvor kommunen og virksomhederne har fælles interesser. 

Erhvervschef Michael Christiansen er helt enig i, at dialog og samarbejde er vejen frem, når det gælder om styre erhvervslivet sikkert gennem de vanskelige tider.   

– Vi har vi en tæt kontakt og et godt samarbejde med vores lokale virksomheder, men vi vil naturligvis gerne gøre det endnu bedre. Det vigtigste for os er, at erhvervslivet oplever, at både Mariagerfjord Erhverv og kommunen gør en særlig indsats for at gøre det nemmere at drive virksomhed hos os, siger erhvervschefen. 

Direktør Søren Pedersen for SP Skilte i Hobro er en af dem, der fik noget ekstra med hjem fra årets nytårskur. 

Søren Pedersen for SP Skilte i Hobro. Foto: Mariagerfjord Kommune

– Vi har et pragmatisk forhold til kunstig intelligens. Vi bruger det som et redskab til både tekstskrivning og produktion af billeder og illustrationer. Det sparer tid i produktionen og giver nogle nye øjnene på opgaven. Det er super spændende at høre, hvordan andre virksomheder skaber værdi i deres forretning ved hjælp af kunstig intelligens, siger Søren Pedersen. 

– og så er det en fornøjelse at mødes med kunder og samarbejdspartnere under uformelle og festlige forhold og måske få et par nye idéer med hjem, tilføjer han. 

Mentalisten Mads Fencker rundede nytårskuren af med et humoristisk og tankevækkende indslag, der spillede deltagernes hjerner et puds.

Det er sjette gang at Mariagerfjord Erhverv og Mariagerfjord Kommune arrangerer nytårskur for erhvervslivet og arrangementet er efterhånden blevet et sandt tilløbsstykke.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet