ForsideHadsund75 år og stadig aktiv som slagtersvend i SuperBrugsen Hadsund

75 år og stadig aktiv som slagtersvend i SuperBrugsen Hadsund

- Annonce -

75 år og stadig aktiv som slagtersvend i SuperBrugsen Hadsund

John Gunde Gundesen, der har boet i Hadsund stort set hele sit liv, kan den 26. april 2024 fejre sin 75-års fødselsdag. John Gunde er trods sin halvrunde og halvhøje alder stadig aktiv på arbejdsmarkedet, idet han alle hverdage mellem kl. 10 og 14 er en del af teamet i slagterafdelingen i SuperBrugsen Hadsund.

Det startede med et barselsvikariat

John Gunde har senere på året også 60-års jubilæum som beskæftiget i slagteribranchen, hvoraf de seneste 16 år har været i SuperBrugsen Hadsund. Han kom til SuperBrugsen Hadsund efter en sygemelding, hvor kroppen sagde fra over for mange hårde år med akkordarbejde. Han startede i et barselvikariat og har været der lige siden.

“Jeg blev slidt ned og måtte have en pause, og efter en behandling med ryg og skuldre blev jeg klar igen. Så åbnede der sig en dør til SuperBrugsen i Hadsund, og jeg blev ansat i flexjob på 20 timer om ugen – Det er jeg simpelthen bare så glad for, en herlig arbejdsplads med god ledelse, kolleger og ingen akkordarbejde,” fortæller John Gunde til Mariagerfjordposten.dk og smiler.

John Gunde Gundesen Foto: Mariagerfjordposten.dk

Da pensionsalderen indtraf for 10 år siden, stoppede John Gunde i flexjobbet og blev ansat på ordinære vilkår, og det er han stadigvæk.

“For ti år siden var vi på en personaletur til Norge. SuperBrugsen Hadsund havde været igennem en stor ombygning, og ledelsen inviterede derfor på en skitur. Det var en herlig tur. Jeg stod ikke på ski, men tog i stedet mit jagttøj med og fik nogle gode gåture og oplevelser i naturen. En aften sad Torben (Brugsuddeleren red.) og jeg og snakkede sammen, og Torben spurgte mig, hvad jeg tænkte i forhold til at arbejde, nu da jeg var 65 år. For mig var svaret nemt. Jeg ville gerne fortsætte de 20 timer om ugen, og sådan blev det, endda på almindelige vilkår,” fortæller John Gunde.

Slagterafdelingen i SuperBrugsen Hadsund laver verdens bedste rullepølse og har en spegepølse opkaldt efter John Gundes oldemor – den populære Johns oldemors spegepølse, der produceres hvert år i november og er særdeles eftertragtet hos kunderne.

“Som virksomhed er vi glade og stolte over, at vi kan favne så bredt som vi gør i forhold til medarbejdere. John Gunde er en loyal og dygtig håndværker og passer med sine mange års erfaring og gode energi rigtig godt ind i slagterafdelingen. I forbindelse med John Gundes halvrunde fødselsdag har vi måtte opdatere vores gaveregulativ i butikken, det gik nemlig ikke så højt til at runde en 75-års fødselsdag, men det gør det nu, og vi kan ønske John tillykke og fejre ham på behørig vis,” slutter Torben Frandsen, uddeler i SuperBrugsen Hadsund.

Mariagerfjordposten.dk ønsker stort tillykke med fødselsdagen.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet