ForsideHadsundOle Gas i Hadsund var et tilløbsstykke - Mere end 500 mennesker...

Ole Gas i Hadsund var et tilløbsstykke – Mere end 500 mennesker sang med  

- Annonce -

Ole Gas i Hadsund var et tilløbsstykke – Mere end 500 mennesker sang med  

Fredag aften den 28. april 2023 var der igen Open By Night i Hadsund, denne gang havde butikkerne valgt at lukke allerede kl. 20.00, hvorefter der på Torvet var en gratis koncert med Ole Gas og Band, drikke- og spisemuligheder samt muligheden for hygge og fællesskab. 

Et tilbud fra Hadsund Handel som hadsunderne tog til sig og bakkede op omkring.

-Fredag aften var en herlig aften og der var stor opbakning, bedre end at vi havde turde håbe på, fortæller Majken Fly, som har været med i arbejdsgruppen hos Hadsund Handel, der stod bag arrangementet.


-Stor tak til alle der kiggede forbi Torvet fredag aften og en stor tak til vores to sponsorer Kvist & Jensen og Byens Taxa, der havde valgt at støtte op om arrangementet med sponsorater til henholdsvis dækning af udgifterne til leje af pølsevogn og scene, lyder det fra en meget glad Majken Fly.

Ole Gas og Band kunne med deres store Kim Larsen repertoire sende genkendelige toner ud over Hadsund. Torvet i Hadsund var fyldt med mennesker og smilene var store hos arrangøren og de mere end 500 fremmødte. 

-Fantastisk opbakning og stemning i Hadsund fredag aften, hvor vi igen kunne opleve en masse glade mennesker til et arrangement på Torvet. Jeg tænker ikke, at det er sidste gang, at der skal afholdes en forårskoncert. Måske er der skabt en ny tradition, slutter Majken og smiler.  

Ole Gas spillede på Torvet fra kl. 20.00 og et par timer frem.

LÆS OGSÅ: Repræsentanter fra FOA, 3F Ungdom og Dansk Socialrådgiverforening taler 1. maj i Hobro 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler