Arbejdsulykke: 26-årig mand har mistet livet
Nordjyllands Politi oplyser, at en 26-årig vietnamesisk mand er død lørdag i en arbejdsulykke på en gård vest for Hadsund. Den unge mand arbejdede på gården som landbrugslærling.
-Den 26-årige mand blev fundet af andre ansatte på gården lørdag eftermiddag, fortæller Nordjyllands Politi og fortsætter:
-Han var faldet ned i en foderblander og klemt ihjel.
-Den 26-årige var alene, da ulykken skete og mandens pårørende i hjemlandet er blevet underrettet.
Politiet afventer nu resultatet af Arbejdstilsynets undersøgelser efter arbejdsulykken, slutter Nordjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Ole Gas i Hadsund var et tilløbsstykke – Mere end 500 mennesker sang med