Oliver Overgaard og resten af Hobro IK mandskabet tester i Hadsund
Når NordicBet truppen fra Hobro IK onsdag den 7. juli spiller testkamp mod Vendsyssel på Hadsund Stadion bliver der bl.a. mulighed for at opleve den lokale Hadsund-dreng Oliver Overgaard i den gule trøje.
Træningskampen mellem de to NordicBet hold spilles på Hadsund Stadion med kampstart kl. 18.30. Hobro IK og Vendsyssel har begge to været i Superligaen og er netop i gang med forberedelserne til den kommende sæson start og jagten på toppen af tabellen i landets næstbedste række.
Der er gratis adgang til kampen og Sparekassen Danmark er kampsponsor og gør det muligt for Hadsund Boldklub Fodbold at sælge Frankfurter m/brød inkl. øl eller sodavand til blot 20 kroner.
Oliver Overgaard kom på kontrakt i Hobro i 2021. Han har spillet 16 kampe for Hobro IK og er på kontrakt til udgangen af 2024.