ForsideMariagerfjordLokale udviklingsplaner fremmer landsbylivet i Mariagerfjord Kommune

Lokale udviklingsplaner fremmer landsbylivet i Mariagerfjord Kommune

- Annonce -

Lokale udviklingsplaner fremmer landsbylivet i Mariagerfjord Kommune

Lokale udviklingsplaner i Mariagerfjord Kommune har til formål at styrke landsbyudvikling og bosætning. Små videoer skal bl.a. være med til at fremhæve lokalområdernes unikke kvaliteter og tiltrække nye beboere.

Mariagerfjord Kommune har taget et stort skridt fremad i bestræbelserne på at styrke landsbyerne og skabe bæredygtig udvikling i hele kommunen. Landdistriktspolitikken, der blev iværksat som et resultat af det tidligere §17 stk. 4 udvalg, har prioriteret arbejdet med landsbyudvikling, og resultaterne er allerede begyndt at tage form.

Ifølge formanden for Klima- og Landdistriktsudvalget i Mariagerfjord Kommune, Jesper Skov Mikkelsen, er udviklingen af landsbyerne af afgørende betydning, især når man tager i betragtning, at cirka halvdelen af kommunens borgere bor uden for de fire hovedbyer. Han udtaler: “Det er med stor glæde, at vi i Klima- og Landdistriktsudvalget ser den betydningsfulde udvikling, der sker i vores landsbyer gennem arbejdet med Lokale Udviklingsplaner. Vi har længe erkendt vigtigheden af at investere i vores landdistrikter og sikre, at alle borgere, uanset hvor de bor, har lige adgang til gode livsbetingelser og muligheder for udvikling. Han fortsætter: “Vi er dybt engagerede i at sikre en bæredygtig udvikling i hele Mariagerfjord Kommune. Det betyder, at vi ikke kun fokuserer på de større byer, men også anerkender og understøtter landsbyernes unikke kvaliteter og ressourcer. Vi ønsker at bevare og styrke det lokale fællesskab, samtidig med at vi skaber rammer for vækst, innovation og grønne tiltag.”

Landdistriktsteamet

I bestræbelserne på at omsætte politikken til handling arbejder landdistriktskonsulenten, Jonathan Linnemann, aktivt med at gennemføre lokale udviklingsplaner i Mariagerfjord Kommunes 35 lokalområder. Han påpeger: “Gennem en tæt dialog med lokale borgere og foreninger har vi udarbejdet konkrete og skræddersyede udviklingsplaner, der tager hensyn til hver enkelt lokalområdes særegne karakter og behov. Vi er glade for den positive modtagelse, vi har fået, og ser frem til at fortsætte samarbejdet for at realisere de identificerede udviklingsmuligheder.”

Landdistriktsteamet består af Landdistriktskonsulent Jonathan Linnemann fra Kultur og Fritid, samt Anders Haagensen fra Trafik og Anlæg. Sammen står de for den praktiske gennemførsel af de Lokale Udviklingsplaner – og de kan se, hvordan det løfter lokalområderne: “Vi ser allerede de første resultater af vores samarbejde. Lokalområderne oplever en øget stolthed og sammenhold, og der er blevet skabt positive forandringer, der gavner både beboere og besøgende. Vi er overbeviste om, at arbejdet med de lokale udviklingsplaner vil bidrage til at skabe mere levedygtige og attraktive landsbyer i Mariagerfjord Kommune.” fortæller Jonathan Linnemann.

Positiv respons fra lokale

Formanden for Snæbum-Hannerup landsbyråd, Verner Kristiansen, glæder sig over samarbejdet med landdistriktsteamet og det igangværende arbejde med Lokale Udviklingsplaner. Han udtaler: “Vi fik forbindelse til Jonathan, som fortalte om LUP, og det stod straks klart, at det var det vi skulle i gang med i Snæbum-Hannerup. Det var en kanon mulighed for, at få samlet folkene i området, til nogle møder for at afklare forventninger osv. Vi samlede området til et par stormøder, hvor vi fik vendt og drejet tingene, så alle de gode ideer kunne komme frem i lyset og igangsat.”

Verner Kristiansen fortsætter: “Vi har et fantastisk område. Vi synes derfor bl.a. en lille film var en rigtig god ide til, at fortælle om det og vise hvordan det ser ud. 

Derudover er det jo helt perfekt, at kommunes folkevalgte har sat LUP i gang og bevilget de nødvendige ressourcer til at gennemføre dem.”

Brug af videoer på sociale medier

Som en del af indsatsen for at fremme bosætning og synliggøre de unikke kvaliteter ved hvert lokalområde har Mariagerfjord Kommune iværksat et spændende initiativ, hvor der skal skabes små film fra hvert område. Disse film har til formål at fortælle de gode historier og fremhæve de særlige karakteristika, der gør hvert lokalområde attraktivt og levende.

Landdistriktskonsulenten Jonathan Linnemann fortæller om filmene: “Vi tror på, at disse film vil spille en afgørende rolle i at tiltrække nye beboere til Mariagerfjord Kommune. Ved at præsentere de gode historier og vise mangfoldigheden i vores lokalområder ønsker vi at skabe interesse og nysgerrighed, der vil inspirere til at udforske mulighederne for bosætning i vores smukke og levende landsbyer.”

Til slut kommer han med en opfordring: “Vi inviterer alle til at se og dele disse videoer for at være med til at sprede budskabet om, hvor fantastisk det er at bo og leve i Mariagerfjord Kommune. Sammen kan vi skabe en stærkere og mere attraktiv kommune, hvor bosætning i landsbyerne er en naturlig og ønsket mulighed.”

Første video er netop blevet færdigproduceret og kan ses her: https://www.facebook.com/mariagerfjordkommune/videos/837677747712059

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler