Bramslev Bakker Camping vandt både 1. og 3. plads
Bramslev Bakker Camping er blevet kåret til en 1. plads til Danmarks bedste campingplads 2023 i kategorien “lille” – som skal forstås som den bedste lille campingplads med under 200 enheder/pladser.
I år var første gang, at der også var en kåring af den bedste lille campingplads med under 200 enheder.
Bramslev Bakker Camping endte også på en flot tredjeplads i kategorien om Danmarks bedste campingplads 2023, dvs. her dyster alle campingpladser, små som store, – men Bramslev Bakker måtte i denne kategori se sig slået af Sandskaer Strandcamping i Aabenraa på andenpladsen og Grønninghoved Strand Camping i Sjølund på førstepladsen.
Bag kåringen står OpdagDanmark, der er en hjemmeside som guider til oplevelser i Danmark. I tider, hvor det bliver billigere og nemmere at rejse ud i verden, vil OpdagDanmark slå et slag for de mange gode grunde til at blive herhjemme.
Her har campister kunnet nominere og stemme på deres favorit-campingplads.
I 2023 har afstemningen fundet sted i perioden 27. juli – 10. august og alt i alt stemte over 17.000 danskere via sms og app
Campister er et alment syn i det danske sommerlandskab, og for mange danskere er camping en af de mest effektive måder at nyde sommeren på. En perfekt kombination frisk luft, frihed og mulighed for udfoldelse i egne rammer, på præmisser hvor hele familien kan være med.
LÆS OGSÅ: Thomsen: 5 debutanter og sejr – Vi fik hvad vi kom efter i dagens pokalkamp