ForsideArden72 Krolfspillere deltog i Vebbestrup Open 2023

72 Krolfspillere deltog i Vebbestrup Open 2023

- Annonce -

72 Krolfspillere deltog i Vebbestrup Open 2023

Vebbestrup Open 2023 i Krolf blev afviklet ved Multiforum i Vebbestrup og Vebbestrup Doense Krolf klub stod som arrangør. 

-Arrangementet blev afviklet i et fantastisk vejr. 72 spillere fra det meste af Nordjylland var mødt op, fortæller Vebbestrup Krolf og fortsætter:

-Der kom blandt andet spillere fra Østerild, Hjørring, m.fl. og også fra naboklubben Rold Røverne. 

Vinderne af herrerækken fra venstre: Hans Poulsen blev nr. 3, Hans Christensen løb med første pladsen og Kaj Degn fik 2. pladsen. Foto: Privat

-Alle spillere skulle spille de tre baner, der var sat op til mesterskabet, hvorfor der var stor aktivitet på banerne. Hver bane består af 12 huller. Der skulle således spilles 36 huller. Vejret viste sig fra den absolut bedste side, og varmen gjorde at det var nødvendigt med indlagt drikkepauser, når der blev skiftet fra en banen til en anden. Efter små 3 timers krolf var det hele afgjort. 

-Mesterskabet blev afviklet i en herre og en dame række. 

-Vinderen af damerækken blev Else Thomsen, Møldrup Krolf med 87 slag. På anden pladsen kom Elin Nielsen fra VAGTEN Krolf med 88 slag og på tredjepladsen kom Birgit Poulsen, Aalborg Krolf Seniorer med 90 slag. 

-I herrerækken var der som i damerækken stor jævnbyrdighed. 

-Hans Christensen, Rold Røverne var dog en sikker vinder med kun 77 slag.  

Der var omspil om anden pladsen. Her havde både Kaj Degn, Rold Røverne og Hans Poulsen, Aalborg Krolf Seniorer brugt 82 slag. Efter omspil, hvor der skulle bruges 4 huller inden den endelige vinder af anden pladsen blev fundet, kunne Kaj Degn trække sig ud som vinder.  

Hans Poulsen blev hermed nr. 3. 

Efter matchen var der kaffe og selvfølgelig med lækker is til – is hører sig til, når man er i Vebbestrup, slutter Vebbestrup Krolf.

LÆS OGSÅ: Brand i ældre hus på Gl. Roldvej

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Snæbum

Dødsfald – Hobro

Dødsfald – Hobro

- Annonce -

Seneste artikler