Flere hundrede har besøgt Hadsunds nye fælleshus Andelen – Har du været forbi og har du set kunsten der pryder stedet?
1. september 2023 slog Andelen dørene op i Hadsund og formanden for foreningen bag, Benny Melgaard, sagde i sin åbningstale, at han håbede at mange ville komme til at bruge huset i forskellige sammenhænge.
En eftermiddag i oktober kiggede Mariagerfjordposten.dk forbi Andelen på Storegade i Hadsund for at se og høre om, hvordan det nye fælleshus er blevet taget imod og i brug.
Vi møder to af de mange frivillige, som er tilknyttet stedet, Pia Karstens og Ole Sand, der hurtigt bryder ud med smil og et varmt velkommen.
Hvor er her blevet fint og flot og sikke mange flotte billeder der er kommet op på væggene
– Der er fire lokale kunstnere, som har stillet nogle af deres værker til rådighed for at pynte på væggene. Forelsker nogle af gæsterne sig i et eller flere af værkerne, kan de også købes og komme til at pryde derhjemme eller i sommerhuset, fortæller Ole Sand, der udover at være frivillig også er én af kunstnerne, hvis kunst hænger på væggene.
-Kunstnere i Andelen er Ole Sand, Eva Christensen, Mie Jensen og Mona Borup, der alle udstiller malerier. Udstillingen af keramik er Tina og Palle Bøllund. Det er med til at skabe nogle hyggelige rammer for stedet og for de mange brugere, der begynder at finde vej til stedet.
Det vil være muligt at møde kunstnerne lørdag d. 28. oktober mellem kl. 10 – 12
– Vi har planlagt et arrangement den 28. oktober, hvor man kan møde kunstnerne, som har udstillet på Andelen siden stedets åbning den 1. september 2023. Her vil vi alle fire fortælle om idéen og tankerne bag værkerne, slutter Ole Sand og kigger sig rundt på de mange malerier.
Vi lader forstå på Pia Kartens og Ole Sand, at Andelen er kommet godt i gang, hvor der siden åbningen har været flere hundrede mennesker, som har været forbi stedet. Enten bare til en snak og en kop kaffe eller som deltager på en af de mange aktiviteter, der begynder at finde sted på Andelen.
Sådan ser kalenderen ud for aktiviteter i Oktober:
LÆS OGSÅ: Andelen er åbnet i Hadsund