ForsideHobroFestlig Lørdagscafé med Gårdsangerne fra Thy

Festlig Lørdagscafé med Gårdsangerne fra Thy

- Annonce -

Festlig Lørdagscafe’ med Gårdsangerne fra Thy

Ældre Sagen i Hobro inviterede 60 borgere til musikalsk underholdning i Medborgerhuset.
I 2 timer var der festlig og fornøjelig underholdning, og alle sang med på de kendte gamle gårdsangerviser og sangene fra Giro 413, så et sanghæfte var slet ikke nødvendigt.

De underholdende og musikalske Thyboere, spillede også på kaffekande, sav mm.

Foto: Privat

-2 nye sange var kommet til: Manden på risten fremført af 3 mandlige medlemmer og de 2 kvinder i gruppen fremførte Når håret bliver hvidt som sølvet, også en heldig deltager fik ønsket om Du lille svane opfyldt, fortæller Dorte Bang fra Ældre Sagen Hobro.

I pausen blev der serveret kaffe med dertil hørende dejlige cremelinser.

Foto: Privat

Gårdsangerne fra Thy har eksisteret i over 25 år med lidt udskiftning, men er still going strong.

Gårdsangernes tekster og musik, har rødder tilbage til de gårdsangere, der gik fra gård til gård og i de større byer fra baggård til baggård – teksterne fortæller ofte en historie om livet med kærlighed, savn, håb, tro og død.

Foto: Privat

Gruppen spiller på mange forskellige instrumenter som kazoo, murerbaljebas, vaskebræt, harmonika, guitar, violin, bas, savblad, kaffekande og banjo m.m. – så der er noget for både øjet og øret, der giver glæde i humøret.

-Alle gæster takkede for en fantastisk underholdende lørdag eftermiddag, slutter Dorte Bang.

LÆS OGSÅ: Politiet kontaktede bilist i vejkanten

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler