ForsideMariagerfjordEfteråret banker på døren: Tænd lys for din skraldemand

Efteråret banker på døren: Tænd lys for din skraldemand

- Annonce -

Efteråret banker på døren: Tænd lys for din skraldemand

Små ting kan gøre livet nemmere for din skraldemand i efterårsmørket.

Dagene bliver kortere, morgenerne mørkere og nedfaldne blade gør vejene glatte. Efteråret har meldt sin ankomst, og det giver udfordringer for skraldemændene, der hver dag henter affald hos de nordjyske borgere og virksomheder.

Affaldet skal nemlig hentes – uanset vind og vejr. Men med få enkle tiltag kan du gøre en stor forskel for din skraldemand, lyder det fra divisionschef i affaldsselskabet Nordværk, Jens Boye:

– Når borgerne sørger for god belysning, ryddede adgangsveje og klippede hække, bliver arbejdet langt mere sikkert for vores skraldemænd. Det gør det nemmere for dem at komme frem og hente affaldet og medvirker derfor til, at du får tømt – også når efterårsvejret viser sig fra sin våde og mørke side, siger han.

Nordværk kommer her med tre ting du skal huske at gøre for at hjælpe din skraldemand, når efterårsvejret banker på:

  • Tænd lyset: Sørg for god belysning omkring adgangsveje og affaldsbeholderne, når det er mørkt om morgenen.
  • Fjern de våde blade: Hold adgangsveje fri for visne blade, så risikoen for at glide mindskes.
  • Klip hække og buske: Sørg for fri passage til affaldsbeholderne og tilstrækkelig plads til, at skraldebilen kan komme frem.
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler