Lad julens gaver støtte børn med kræft
Få styr på mandelgaven og julepynten med årets finurlige humørkalender og funklende julekugler fra Kræftens Bekæmpelse. Begge gaveideer spreder med garanti store smil hos både store og små – og støtter samtidig et godt formål.
Julen er snart over os, og jagten på årets mandel-, advents- og julegaver
er sat ind. En mandelgaveidé, der med garanti falder i god jord hos alle om julebordet, er humørkalenderen for 2024 fra Kræftens Bekæmpelse.
Igen i år er den spækket med masser af søde og skøre børnecitater om livets store og små øjeblikke og finurlige streger fra illustratorerne Kamilla Wichmann, Sofie Kampmark eller Marianne Pihl.
– Humørkalenderen kan dagligt give os et smil på læben og stof til eftertanke. Den er fyldt med krøllede tanker og kærlighed. En oplagt mandelgave, der kan sprede glæde hele året og tilmed støtter et rigtig godt formål, siger Lise Atzen Bjerregaard, kampagneansvarlig for ’Kræft er ikke for børn’.
Julestemning med snemand, rensdyr og julemand
Har du allerede styr på mandelgaven, men mangler de sidste funklende detaljer på juletræet eller i vinduet, så fortvivl ej. For nu kan du få fingrene i årets julekugler fra Kræftens Bekæmpelse, der kommer i tre forskellige varianter: Snemand iklædt regnbuefarver, rensdyr med fredstegn på maven og julemand med fredsdue på armen.
De tre julekugler er blevet til for at sprede kærlighed, julefred og harmoni. Ud over at sprede glæde og smil, støtter du med købet af både julekugler og humørkalender Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge, der er ramt af kræft.
Køb kalender og kugler her
Humørkalenderen kan købes til 149 kr. på Kræftens Bekæmpelses
webshop www.købogstøt.dk, Luksusbaby.dk, i Bilka, Salling Stormagasiner i Aarhus og Aalborg, BR, H. J. Hansen vin (udvalgte forhandlere), Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker og udvalgte Kontur-boghandlere landet over.
Julefigurerne kan købes enkeltvis til 129 kr. eller i en sampak med 3 styk til 299 kr.; også på www.købogstøt.dk.
Om kampagnen Kræft er ikke for børn
Kræft er ikke for børn er en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, der samler ind til og sætter fokus på børn og unge, der enten selv er ramt af kræft eller er pårørende til kræftsyge. Pengene går til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Se mere på www.kræfterikkeforbørn.dk
Fakta om kræft hos børn:
200 danske børn får hvert år konstateret kræft
Seks ud af syv børn overlever deres kræftsygdom
De mest almindelige former for kræft blandt børn er kræft i blodet og hjernen
Børn rammes i vid udstrækning af andre kræftformer end voksne
For langt de fleste tilfælde af børnekræft kender man ikke årsagen til, at kræftsygdommen opstår
Behandlingen er typisk meget intensiv og består af kemoterapi i høje doser og hos nogle børn også af operationer eller stråleterapi, der giver mere end halvdelen af børnene senfølger