Kørsel uden sikkerhedssele endte med anholdelse
Politiassistent Anders Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller, at en patrulje i går aftes kl. 20.16 standsede en bilist på Storardenvej i Arden.
-En 55-årig mand fra lokal området kom kørende i en personbil ad Storardenvej i østlig retning, da en patrulje spottede, at bilisten ikke havde sikkerhedssele på og derfor blev manden bedt om at standse, oplyser Anders Nielsen og fortsætter:
-Manden blev ligeledes skønnet påvirket af alkohol og fik derfor foretaget en alkometertest, som viste et positivt resultat.
-Derefter blev den 55-årige mand anholdt og taget med til en blodprøve til videre brug i sagen – Derudover fik han en bøde for at køre uden sikkerhedssele.
Kørsel uden sikkerhedssele
Du får en bøde på 1500,- kroner hvis du ikke har sikkerhedssele på, det gælder uanset om du kører i bil, lastbil eller varevogn. Har du en person i bilen som er under 15 år, koster det yderligere 2000,- kroner i bøde, et klip i kørekortet samt en afgift på 500,- kroner, som går til Offerfonden læs om Offerfonden her.