ForsideArdenVinterferie på biblioteket for fuld musik

Vinterferie på biblioteket for fuld musik

- Annonce -

Vinterferie på biblioteket for fuld musik

Vinterferien står for døren og Mariagerfjord Bibliotekerne har som vanligt noget at byde på for store og små. Glæd dig til Kalles spektakulære trommeshov, hyggelig krea for hele familien og en tur i biografen.

Der er musik i alt og alle

Måske kender du Kalle kendt fra Kalles Danmarkstour på Ramasjang? Kalle går ind for genbrug – han behøver ikke nye fine instrumenter for at spille den musik, han elsker, og nu kan du tage hele familien med til en helt særlig koncert!

Når Kalles Bæredygtige Trommeshow kommer til Kulturhuset i Arden lørdag d. 10 februar, kan du opleve sådan cirka alle musikalske stilarter, og der bliver spillet på nye musikinstrumenter, såsom: Balloner, sprøjtefløjte, samuraisværd og grise.

Du kan også møde “vinkelsliberen Villy”, “boremaskinen Boris” og “Bente Ballonrina”.

Kalle Mathiesen er uddannet trommeslager ved Rytmisk Musikkonservatorium og har skabt sit one man show ud fra devisen, at “Der er musik i alt, og alt er musik”.

Så gør dig klar! For der kommer en næsten to meter høj mand ind på scenen, som elsker at spille trommer. Han spiller så meget trommer, at han næsten selv er blevet til en tromme! For i brystkassen på både børn og voksne sidder hjertet, som holder rytmen dagen lang. Det er derfor, Kalles trommemusik går lige i kroppen og lige i hjertet.

De fleste må danse, klappe og råbe, når de er til koncert med Kalle, for det kan han bare ikke selv lade være med. Koncerten er for hele familien

Kalles Trommeshow er en del af Kultur i Børnehøjde, som er et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne og Arden Kulturhusforening.

Billetter til koncerten købes å Mariagerfjordbibliotekerne.dk og koster bare 25 kr.

Krea for store og små

Er humøret til kreahygge på biblioteket kan man i hele uge 7 kigge forbi sit lokale bibliotek og lave smukke vindfangere eller farvelægge et vindspil der kan vise hvor meget vinden blæser. Biblioteket stiller materialer frem i den betjente åbningstid, så der kan laves fine ting til at tage med hjem.

Hygge i bio og bibliotek for de 3-6 årige

Feriefilm & Bibliohygge er en oplagt mulighed for børn, som er klar til deres første tur i biografen. Lys, lyd og billede er specielt tilpasset børn fra 3 år til 6 år, og historierne er nøje udvalgt til netop den målgruppe.

Der vises 3 korte film af forskellige længder, der tilsammen varer 45 min. Når filmene er slut, kan I forsætte hyggen på Hadsund Bibliotek, hvor der kan læses bøger eller lave fine vindfangere.

Feriefilm & Bibliohygge er et samarbejde mellem Hadsund Bio 1+2 og Mariagerfjord Bibliotekerne, der har til formål at skabe en underholdende og sansende biografoplevelse for børn og forældre.   

Det er gratis at være med, men kræver en billet, som kan hentes via biografens hjemmeside fra lørdag d. 6. januar 2024.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler