ForsideMariagerfjordEfter exit af Per Husted: Omrokeringer i politiske fagudvalg

Efter exit af Per Husted: Omrokeringer i politiske fagudvalg

- Annonce -

Byrådet i Mariagerfjord Kommune holder ordinært møde den 24. november, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Anmodning om udtræden af udvalg. Udpegning af nyt medlem.

Som følge af Per Husteds udtræden af Byrådet, og deraf følgende omrokeringer i enkelte udvalg, anmoder Trine Blaabjerg Petersen (A) om udtræden af henholdsvis Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse og Udvalget for Kultur og Fritid. Endvidere anmoder Jane Grøn (A) om udtræden af Udvalget for Børn og Familie.

Herefter foretages udpegning af nyt medlem til de tre udvalg.

Borgmesteren indstiller til Byrådet:

  1. At Trine Blaabjerg Petersens (A) anmodning om udtræden af Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse godkendes.
  2. At Peder Larsen (F) udpeges til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.
  3. At Trine Blaabjerg Petersens (A) anmodning om udtræden af Udvalget for Kultur og Fritid godkendes.
  4. At Karen Østergaard (A) udpeges til Udvalget for Kultur og Fritid.
  5. At Jane Grøns (A) anmodning om udtræden af Udvalget for Børn og Familie godkendes.
  6. At Karen Østergaard (A) udpeges til Udvalget for Børn og Familie.

Sagsfremstilling

Jævnfør styrelseslovens § 17, stk. 3, er udgangspunktet, at valg til udvalgene har virkning for funktionsperioden. Byrådet kan dog godkende udtræden af et udvalg, hvis det skønnes, at der er en rimelig grund hertil. Administrationen vurderer, at anmodningen er rimeligt begrundet, da den er begrundet i omrokeringer i forbindelse med stedfortræders indtrædelse i Byrådet.

Det fremgår af styrelseslovens § 28, stk. 1, at de ledigblevne pladser besættes af samme gruppe, der blev anmeldt ved valg af medlemmer til de stående udvalg ved det konstituerende møde 9. december 2021.

Valggruppen (A-F-Ø) indstiller følgende til de ledige pladser:

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse: Peder Larsen (F).

Udvalget for Kultur og Fritid: Karen Østergaard (A).

Udvalget for Børn og Familie: Karen Østergaard (A).

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet