ForsideMariagerfjord3F: Professionelle menighedsråd skal sikre bedre arbejdsmiljø i Folkekirken

3F: Professionelle menighedsråd skal sikre bedre arbejdsmiljø i Folkekirken

- Annonce -

3F: Professionelle menighedsråd skal sikre bedre arbejdsmiljø i Folkekirken

Ny rapport vidner om store udfordringer med mobning, krænkelser og uprofessionel ledelse i Folkekirken.

Folkekirken har nogle grundlæggende udfordringer med ledelse, relationer, mobning og andre krænkelsesproblematikker.

Det fremgår af en helt ny rapport, som konsulentfirmaet Mindwork og analyseinstituttet Voxmeter har lavet for By-, Land- og Kirkeministeriet i samarbejde med folkekirkens parter.

Fagforbundet 3F, der har siddet med i styregruppen om rapporten og organiserer omkring 2000 gravermedhjælpere, gartnere og gartneriarbejdere i folkekirken, har kendt til problemerne i årevis.

– Vi har i mange år oplevet nedværdigende handlinger, krænkende adfærd, konflikter og mobning i Folkekirken. Det er helt uacceptabelt på en arbejdsplads, siger forhandlingssekretær i 3F, Louise Røssell Wredstrøm.

– Når alt for mange ansatte i Folkekirken oplever krænkelser, vold og dårligt psykisk arbejdsmiljø, peger pilen på menighedsrådet, som er den lokale ledelse i kirken. Derfor er vi glade for, at der nu lægges op til, at loven om menighedsråd revideres, siger Louise Røssell Wredstrøm.

I rapporten anbefales blandt andet, at menighedsrådenes rolle som arbejdsgiver revideres, og at der indføres sanktionsmuligheder ved menighedsrådenes brud på arbejdsmiljølovgivningen.

– Der skal politisk handling til nu for at sikre, at medarbejderne kan gå trygge på arbejde hver eneste dag, siger Louise Røssell Wredstrøm.

Rapporten peger på en række andre tiltag, der skal forbedre arbejdsmiljøet i folkekirken i de kommende år.

– 3F håber, at der iværksættes initiativer på baggrund af anbefalingerne hurtigst muligt, så vi får et bedre arbejdsmiljø på de kirkelige arbejdspladser, siger Louise Røssell Wredstrøm.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler