ForsideHobroLevetid. På vej mod døden i levende live! Ny udstilling åbner i...

Levetid. På vej mod døden i levende live! Ny udstilling åbner i Kunstetagerne Hobro

- Annonce -

Levetid. På vej mod døden i levende live! Ny udstilling åbner i Kunstetagerne Hobro

Kunstnergruppen Stamcellerne sætter fokus på aldring og vores forhold til det at ældes i en ny gruppeudstilling, som åbner i Kunstetagerne i Hobro lørdag d. 10. februar 2024 kl. 11.00.

Stamcellerne

De syv kunstnere Camilla Dayyani, Dorthe Lund, Diana Nordbek, Malene Kløve Dalsgaard, Marianne T. Pedersen, Marie Netterstrøm og Ulla Skov Jensen, fandt sammen i 2018 gennem en fælles interesse for temaet aldring. Gruppens stifter, Ulla Skov Jensen, havde indledt et samarbejde med en komponist og en skuespiller, hvorefter en gruppe medstuderende fra Århus Kunstakademi blev optaget i gruppen. Gruppen består af fem billedkunstnere, der arbejder henholdsvis med skulptur, maleri, tegning, foto, video og lyd, samt en komponist og en skuespiller. Gruppens medlemmer selv spænder fra 36-73 år, hvilket medvirker til at emnet i udstillingen bliver behandlet fra vidt forskellige udgangspunkter.

Nye perspektiver på det at ældes

“Med udstillingen ønsker vi at sætte spørgsmålstegn ved den verserende overvejende negative opfattelse af det at blive ældre, hvor man efter endt arbejdsliv kan blive anset som en byrde for samfundet, og i hvert fald ikke brugbar mere. Denne opfattelse vil vi gerne gøre op med og undersøge alternativer til. Det vil vi gøre ved at kigge lidt dybere på, hvad det betyder at blive ældre, og derved komme nærmere en accept af den naturlige aldringsproces,” udtaler Stamcellerne.

Lungeflåde af Marianne T. Pedersen. Foto: Kurt Nilsen

En mangfoldig udstilling som appellerer til alle sanser

“Vi glæder os til at åbne dørene for udstillingen. Vi har fulgt Stamcellerne i nogle år nu og ser frem til at vise en mangfoldig og sanselig udstillingen for offentligheden,” siger kunstfaglig medarbejder ved Kunstetagerne, Anne Lie Stokbro.

Udstillingen undersøger temaet aldring fra forskellige synspunkter og vinkler. Her vil publikum opleve alt fra humoristiske til mere alvorlige værker, i forskellige medier bl.a. installation, video, lyd, maleri og tekstil.

I tillæg til udstillingen kan man deltage i symposium, omvisninger og koncerter. D. 2. marts kan man f.eks. opleve ekspert i aldersdiversitet Pernille Lützhøft i et arrangement om aldring. Lützhøft er blandt andet medstifter af interesseorganisationen Perspektiv på Alder. Symposiet starter med en introduktion i udstillingen af kunstnerne Marianne T. Pedersen og Camilla Dayyani.

Ved ferniseringen introducerer kurator, kunsthistoriker Cecilie Bernts, udstillingen og dens tema, og de to medlemmer af Stamcellerne, Ulla Skov Jensen og Diana Nordbek fortæller om gruppen og om deres egne værker på udstillingen.

Udstillingen Levetid – På vej mod døden i levende live! kan opleves i Kunstetagerne i Hobro, d. 10. februar – 25. maj og senere på sommeren på Det Ny Kastet i Thisted.

Følg Stamcellerne på instagram for mere information om udstillingerne og de forskellige events: https://www.instagram.com/stam.cellerne/ eller på Kunstetagernes hjemmeside: https://www.kunstetagerne.dk/

Udstillingen er generøst støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn og Region Nordjyllands Kulturudviklingspulje.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler