ForsideMariagerfjordTag med på gåtur og eventyr i Skatskoven og støt Julemærkehjemmet i...

Tag med på gåtur og eventyr i Skatskoven og støt Julemærkehjemmet i Hobro

- Annonce -

Tag med på gåtur og eventyr i Skatskoven og støt Julemærkehjemmet i Hobro

Kom med ud at gå, oplev Skatskoven med ”Slottet” og forårets rhododendroner og støt samtidig Julemærkehjemmet i Hobro.

Mariager Fjord Soroptimister inviterer til en spændende guidet tur i Skatskoven i morgen, mandag den 27. maj 2024, kl. 19.00. Turen starter ved Skatskovens rasteplads, der ligger ved hovedvej A13, ca. 300 meter syd for St. Binderup Kro. Deltagergebyret er 25 kr., som går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro.

Efter gåturen vil der være mulighed for at købe en kop kaffe og nyde hjemmebag.

Ellen Poulsen, en lokal beboer med indgående kendskab til Skatskoven, dens ejere og beboere, vil lede turen. “Ellen vil give os en guidet tur igennem den smukke skov. Vi går blandt andet forbi ‘slottet’ og ser de meget imponerende rhododendroner,” fortæller Helle Luxhøj fra Soroptimisterne i Mariagerfjord.

Skatskoven har en rig historie og strakte sig for 300 år siden helt til Aalestrup. I dag er skoven fredet, og der må kun plantes de danske egetræssorter, vintereg og stilkeg.

For turen anbefales gode praktiske vandrestøvler eller andet solidt fodtøj, da turen strækker sig over ca. 5 km.

“Vi går sammen på opdagelse i naturen, får frisk luft, bliver klogere og gør samtidig en forskel for børn på Julemærkehjemmet i Hobro,” slutter Helle og håber på stor deltagelse.

Kom med ud og nyd den smukke Skatskov, samtidig med at du støtter et godt formål!

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler